Jeg er som udgangspunkt ikke synderligt vild med antologier. Det er ikke fordi jeg føler de foruden deres værd eller unikke narrative særpræg, og film som The Ballad of Buster Scruggs, Sin City, Magnolia og Traffic beviser at der findes elegante måder at væve en fortælling ud af separate historier.
Men for mit vedkommende er manglen på egentlig kontinuitet bare så larmende, at det bliver sværere at følge med, det bliver sværere at skabe indlevelse, det bliver sværere at investere. Predator: Killer of Killers, en ny animationsfilm fra skaberen bag Prey, Dan Trachtenberg, er netop sådan en antologi, hvor egentlig historiefortælling forlades til fordel for en række separate vignetter, der egentlig bare har til formål at vise fede kampe mellem badass menneskekrigere igennem tiderne, og så de ikoniske Predators.
Det er en ret simpel præmis når alt kommer til alt, du følger tre separate krigere i godt og vel 30 minutter ad gangen, en viking, en ninja og en pilot under Anden Verdenskrig, der på hver deres måde udvælges og udfordres af en Predator, og skal bevise deres værd som krigere, og som bytte. Derfor er det her stadig en antologi, men samtidig også en slags samling af tre distinkte, relativt lange og dybdegående kortfilm, der lukkes ret så definitivt inden vi bevæger os videre til den næste. Der er ikke som sådan sammenhæng imellem disse fortællinger udover en naturlig æstetisk og tematisk dimension, og det lader til at alle tre primært er designet til at lade dig svælge i Predator-præmissen når den er aller sejest uden at udfordre selvsamme præmis synderligt, præcis som Prey gjorde.
Animationsstilen er lidt lig den vi efterhånden har set et par gange, og minder eksempelvis en del om Blue Samurai på Netflix for et par år siden. Der er en tiltænkt halten i animationshastigheden, og en kantet streg, der gør at det hele føles mere analogt, og samtidig er det hverken sparet på detaljer eller på ultravold. Tilsammen udgør det en ret stærk helhed, der sagtens kan bokse med de resterende animationssværvægtere i det her felt. Det her er en flot film, og der er ikke sparet på noget. Joshua Wassung var med til at lave Prey, og det er hans animationsstudie, Third Floor, der står bag, og det er faktisk studiets debutfilm, og sikke en debut.
Rent narrativt var det klogt af Trachtenberg og Wassung at lade Predators være en slags irriterende, frustrerende distrahering midt i afgørende kampe for hver af de tre hovedpersoner, så der i forvejen er præeksisterende motivation og instinkt. Det er ikke fordi nogle af de her følelser eller motivationer stikker synderligt dybt, og hvis man kan rette en central kritik imod Killer of Killers, så er det netop at filmen aldrig forsøger at grave dybere end de umiddelbart klistermærker vi kan smække på panden af hver af de tre hovedpersoner; "hævn", "ambition" - og så videre.
Men det betyder samtidig at Killer of Killers har en umiddelbarhed, en letsindighed, som betyder at den, trods uendelig vold og hårde karakterer der føler hårde ting, så er den ret let at kaste sig i sofaen og bare nyde uden så mange dikkedarer. Om hvorvidt den mere ambitiøse Predator: Badlands kan noget må tiden vise, men det her er god Predator-underholdning, der formår at undgå den åbenlyse antologi-faldgrube ved at vide præcis hvad missionen er.