Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Metro Exodus

Vi prøver Metro Exodus en sidste gang inden anmeldelsen

Vi tog en tur til London for at kigge nærmere på 4A Games' ambitiøse tredje kapitel inden det er tid til at anmelde.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Som bekendt har vi faktisk spillet Metro Exodus ved en række lejligheder allerede. For omtrent et år siden udgav vi et stort preview baseret på adskillige timer med spillet, og nu er det snart tid til den endelige lancering. Med dette for øje inviterede 4A Games og Deep Silver os til at se spillet en sidste gang før det rammer PC, PS4 og Xbox One d. 15 februar. De gange vi har spillet dette tredje kapitel i den ambitiøse serie, har det været en anderledes årstid hver gang, og det samme skete her, for denne demonstration foregik om sommeren, en markant ændring, der virkelig adskiller dette fra de to tidligere spil i serien, som begge foregik under jorden i det gamle russiske metrosystem.

I starten af demonstrationen ruller hovedpersonen Artyom og hans venner ind i byen i deres gamle rustne tog, som fungerer som et slags bevægeligt hjem for hele deres gruppe af overlevende. Dog er dette en midlertidig løsning, og gruppen leder efter en mere permanent hjemstavn, men allerede fra start er denne lokation ikke ligefrem indbydende. Der er nemlig sand alle vegne, og det tager kun få minutter før den første radioaktive sandstorm tvinger os til at tage en maske på. Det tog heller ikke lang tid før den allerede eksisterende og ret så voldelige befolkning af glubske sandmutanter jagtede os længere ind i dalen, og da vi så endelig støtte på de lokale, så var de ikke videre venlige heller. Heldigvis bar de da i det mindste på ressourcer og ammunition - døde mutanter har ingen lommer. Ammunition er der i det hele taget langt imellem i Metro Exodus (og det har været tilfældet igennem hele serien), men til trods for sjældenheden, så varer det ikke længe før du i blind panik affyrer den ene salve efter en fremstormende fjende efter den anden.

Metro Exodus
Metro ExodusMetro ExodusMetro Exodus

Hvis du så ender med at løbe tør for ammunition, så kan du lave dine egne skud på farten ved at bruge din trofaste rygsæk (der er også arbejdsborde omkring i verdenen, der giver dig flere muligheder, men vi fik ikke tid til at rode ved dem). Vi lavede masser af projektiler samt førstehjælpspakker ved at bruge de ressourcer, vi havde samlet op på vejen, men der var stadig ikke helt nok til at holde os kørende, og inden længe løb vi tør, og måtte ty til nærkamp. Dele af de nærkampe, man kommer ud for, foregå i prædesignede sekvenser, hvor du egentlig bare skal trykke på en række forudbestemte knapper, men de resterende kampe foregår i det tempo spilleren ønsker det, og her kunne vi godt have ønsket et mere dynamisk nærkampssystem.

Det at kunne kreere din egen ammuniton, samt andre nødvendigheder, giver dig mere fleksibilitet, og denne nyfundne frihed fik yderligere dybde takket være den nuancerede og spændende brugerflade. Metro-seriens store styrke har altid været dens unikke indlevelse, den tilbyder spilleren, og udover de føromtalte prædesignede nærkampssekvenser er alt du skal vide på skærmen på alle tidspunkter. Altid uden at det bliver distraherende. Holder du R1/L1-knapperne nede bringer du eksempelvis en menu frem på skærmen, hvor du hurtigt kan pille ved dine våben, vælge diverse stykker grej og andre brugbare mekanikker.

Efter at have knust et par støvzombier og introduceret os selv til den lokale fraktion på voldelig vis satte vi os for at takle den store opgave foran os. Vores mission, som vi valgte at acceptere, handlede om at redde en kvinde, som forsvarede sig selv fra lokale banditter fra toppen af et fyrtårn som hun boede i. Efter at have straffet banditterne, som i øvrigt bar ret avancerede våben i en række mørke tunneller, endte vi med at flankere de angribende styrker. Kvinden hjalp os med dækild fra sin hævede position, og via teamwork gjorde vi kort proces med de resterende skurke. Herefter sendte hun en selvlavet elevator ned efter os, og efter at have mødt vor nye allierede, fik vi vores næste mission.

Metro Exodus
Metro ExodusMetro ExodusMetro ExodusMetro Exodus

I denne mission skulle vi til genkendelige Metro-omgivelser, nemlig dybt ned under jorden. Metro Exodus foregår hovedsageligt under solen, men der er naturligvis stadig en række sekvenser, hvor du skifter de åbne vidder ud med klaustrofobiske gange dybt under jorden. Vores nye bedste ven bad os om at hente nogle fotografier samt plantegninger, og hernede mødte vi så edderkopperne. Vi siger edderkopper, ja, men de var større end Sankt bernhardshunde, og havde særlige haler som gjorde, at de mindede mere om skorpioner. Heldigvis kunne de ikke lide lys, så ved at skinne med vores trofaste fakkel, trak de sig hurtigt fra kamp.

Disse lyssensitive bæster kan dog hurtigt flankere og overraske en, hvis man ikke er uhyre påpasselig, og de er så hurtige og ækle, at det at bekæmpe dem hurtigt kan blive uoverskueligt. Når du først vender din fakkel lidt væk, så kaster de sig over dig, så det er med at holde tungen lige i munden, og holde styr på præcis hvor du skal hen. Intensiteten stiger kun endnu mere, når du lægger mærke til at ilten i din maske er ved at løbe ud. Det var vildt, og vi elskede hvert sekund.

Våbnene er fantastiske, den åbne verden er spændende og grafikken er underskøn. Den bedste del af Metro Exodus, er dog uden tvivl atmosfæren, som er vævet ind i hver eneste del af designet, og efter at have brugt noget nær 90 minutter i spillets selskab, så var det svært ikke være imponerede over den her bedrift. Vi fik dog ikke lov til at opleve synderligt meget af historien (som dog har været ret fantastisk i begge de foregående spil), og vi nåede ikke at opleve, hvor dybt crafting-systemet kunne blive, men vi fik dog en idé om hvilken slags stemning 4A Games sigter efter. Hvis du ikke har gættet det endnu, så kan vi næsten ikke vente med at udforske denne verden yderligere, og hvis dette siger noget om den samlede kvalitet, så er dette åbne skydespil alt det vi har ventet på.