Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
The Sinking City

Vi har prøvet flere timers The Sinking City

I næste måned ankommer et nyt H.P. Lovecraft-inspireret spil, men dette er mere åbent end tidligere forsøg. Vi har prøvet det.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Jeg er stor fan af H.P. Lovecraft. Jeg er godt klar over at hans skriverier og holdninger, skal ses i den tid de er fra, men der er ikke nogen, som kan skabe en stemning af håbløsehed og gru, som han kan. For ikke alt for længe siden anmeldte Gamereactor det ret middelmådige Call of Cthulhu, som var baseret på Lovecrafts Cthulhu-mytos om den ældgamle tentakelgud, som kunne drive folk til vanvid. Her, cirka ni måneder efter, kommer der et nyt skud på Lovecraft-stammen. The Sinking City, som er udviklet af Frogwares, der er mest kendt for alle deres Sherlock Holmes-spil, og Big Ben Interactive. Spillet er sat til udgivelse den 27. juni, men jeg har fået lov til at prøve en ufærdig bid af spillet, og de dermed følgende bugs og fejl, men det kommer vi til. Spillet udkommer til PC, PlayStation 4 og Xbox One.

Jeg kommer til at lave en del sammenligninger med Call of Cthulhu fra sidste oktober, da de to spil har enorme ligheder med hinanden, især på historiefronten. Begge har en privatdetektiv i hovedrollen, som begge har haft visioner af den mest grufulde art, og begge spil er inspireret af Lovecraft-romaner såsom Dagon, Shadow Over Innsmouth og selvfølgelig The Call of Cthulhu.

The Sinking City
The Sinking CityThe Sinking City

I dette spil er man privatdetektiven Charles W. Reed, som kommer til Oakmont, Massachusetts lige i hælene på en kæmpe oversvømmelse, som har gjort at halvdelen af byen er under vand. Noget er ikke, som det skal være i den meget deprimerende by, og man får hurtigt til opgave at finde sønnen til den rige og indflydelsesrige rigmand Robert Throgmorton, som var med på en eksposition, for at undersøge hvad der var skyld i den ødelæggende stormflod. Man finder efter lidt eftersøgning sønnen hængende fra en krog i loftet, og Throgmorton hyrer Reed til at finde ud af hvad der foregår i Oakmont, som efter stormen er grebet af vanvid og sindssyge. Byen er desuden overrendt af de overlevende fra Innsmouth, som bliver anset for andenrangs borgere. Det hjælper nok ikke at de fiskelignende Innsmouthers, som de bliver kaldt, ser helt groteske ud. Historien er egentlig ganske spændende, og stemningen er som den skal være i et univers baseret på Lovecraft.

Stormen havde dog også en anden konsekvens. Efter den trak sig tilbage blev monstrøse væsner efterladt, og disse har inficeret dele af byen. Disse klamme, Silent Hill 2-agtige væsner gør det svært for Reed at udføre hans opgave, da de tit kommer i vejen for hans succes. Man kan kæmpe med sine hænder, eller med nærkampsvåben, men styringen er klodset og upræcis. Dette endte tit i frustration for mig, især fordi save-systemet i den version jeg spillede ikke gemte hvor jeg regnede med. Et eksempel var en sidemission, hvor jeg skulle ind i en lejlighed for at finde information. Jeg døde desværre derinde, men i stedet for at spillet startede fra hvor jeg gemte, blev jeg placeret fem minutters gang væk fra lejligheden, hvor jeg faldt, og da jeg så døde igen og skulle løbe tilbage, begyndte det at irritere mig. Jeg tænker at hvis man kan lave en manuel save-fil, så skal man også starte der hvor man gemmer, for hvad er pointen ellers? Derudover var der også frustrationen forbundet med at patroner til ens pistol også er valuta i Oakmont, og man får ikke mange kugler til at dræbe de mange monstre man møder. Man skal samle alt muligt ragelse op for at lave disse patroner, og det føles som fyld. Det hjælper da slet ikke at det at skyde føles meget middelmådigt. Det hele føles lidt upræcist og flydende, og jeg synes ikke kampdelen var specielt god, om man slog eller skød monstrene. Dog skal det roses at patronernes sjældenhed gjorde at man værnede om hver eneste kugle, og frygtede at skyde forbi. Spillet siger også direkte til en, at det nogle gange er bedre at løbe væk end at kæmpe.

The Sinking City
The Sinking CityThe Sinking City

Når man kommer rigtig i gang med spillet får man udover hovedmissionen også sidemissioner, som gør man lærer den skumle by bedre at kende. Reed har den evne, at han kan rekonstruere forløb, som er sket i fortiden, en sjette sans om man vil. Med den kommer han ind i en skyggeverden, hvor han igennem samtaler skal bestemme tingenes rigtige kronologisk forløb. Lykkedes det deducerer Reed tingenes forløb. Det er egentlig ganske fedt, men minder igen enormt meget om hvad man skal i Call of Cthulhu. Disse deduktioner bliver så til beviser, som man kan sætte sammen med andre beviser man finder i det spillet kalder "Mindpalace". Her samles al information, og fører til at man kan gætte sig til, hvad der er sket. Byen er helt åben og ganske stor, og man skal jagte rundt i byens mange kroge, for at blive klogere på hvad der foregår. Spillet holder ikke en i hånden, når man skal finde hen til næste mission, for man skal selv sætte navigationsmærker, der hvor man vil hen. Det skal dog siges, at beskrivelsen af disse punkter gør dem meget nemme at finde, men det er stadig væk lidt fedt, at man selv skal finde frem til næste historiepunkt. Byen er nemlig ikke helt nem at komme rundt i. Halvdelen er som sagt oversvømmet, men heldigvis er der strategisk placerede motorbåde man kan tage. Ret heldigt må man sige. Det gør dog at historien ikke skrider helt så flydende fremad som man kunne forestille sig.

Reed kan desuden opgraderes, så han bliver stærkere og mere effektiv. Det er ikke et specielt innovativt system, men man får erfaringspoint, som man kan sætte i en af tre evnetræer. Disse er kamp, liv og sind. Kamp gør en til en bedre dræber. Liv giver en evner til at tage flere tæsk, og sind gør man får mere erfaring, eller bliver bedre til at lave ammunition. Det er set før og også bedre, men det fungerer i den korte del jeg spillede.

Til slut skal det lige nævnes, at Reeds sind tager skade af at se på horrible ting, og det har den effekt, at skærmen gynger og han ser syner af ting, der er sket, eller kommer til at ske. Det er ret fedt, men hvad konsekvensen er ved at man bliver for skør ved jeg ikke. Spillet sluttede inden jeg nåede så langt.

The Sinking City
The Sinking CityThe Sinking City

The Sinking City ser egentlig fint ud, og bedre end Call of Cthulhu gjorde, men der var enorme mængder grafiske fejl i den version jeg spillede. Karakterer man mødte forsvandt lige pludselig. Alle mennesker man mødte poppede bare ud af ingenting, og nogle så ud som om de faldt ned fra himlen. De vigtigste karakterer så dog fede ud, og spillet formår faktisk at præsentere sig selv på ganske overbevisende vis. Der er uden tvivl dygtige visuelle artister hos Frogwares, der har fortolket Lovecrafts univers med dyb forståelse, og oftest formår spillet at komme rundt om det manglende tekniske niveau. For eksempel ligner Throgmorton en chimpanse, hvilket også bliver kommenteret af Reed. Alle andre karakterer ser karikerede ud, og øjne og næser har de forkerte proportioner, men det giver spillet et vanvittigt udseende, som passer godt til fortællingen om byens sindssyge beboere. Du møder også folk som får tæsk på åben gade, og folk som står og banker hovedet ind i muren. Det er ret syret og skræmmende.

Jeg ved ikke hvor gammel versionen var af spillet jeg spillede, men Frogwares har meget der skal rettes indenfor den næste måned. Gør de kampsystemet en smule bedre, og retter de alle de mange fejl jeg opdagede, kunne det godt blive et spændende spil. Jeg er dog også desværre bange for at det kan gå den anden vej, men vi får at se den 27. juni. Jeg er forsigtig optimist.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce