Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Pulse

Pulse

Lige som du troede amerikanske gyserfilm ikke kunne blive værre, gav Wes Kraven sig til at skrive endnu et manuskript. Martin er tappet for energi...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Nogle idéer er bare dårlige. Der er ikke undskyldninger for alt, det er ikke alt der bare kan justeres sådan så det bliver godt nok alligevel. Visse ting kan der bare ikke rettes op på og det beviser Pulse, men egentlig giver det ikke mening, for før en film kan finansieres, filmes og udgives, skifter projekter hænder så utroligt mange gange, at det er svært at forstå hvordan en film som Pulse kan gå hele vejen, da det er det tåbeligste og mest intetsigende min dvdafspiller er blevet udsat for længe.

HQ

Historien, så ligegyldig og snotdum som den er, forløber nogenlunde sådan her: hver eneste gang du bruger et elektrisk apparat, mobiltelefon, computer, toaster eller lignende, så åbner du for en portal til en anden verden. En verden fuld af spøgelse som ville elske at overtage din krop, drive dig til vanvid og få dig til at begå selvmord. Vi ved jo alle at spøgelser elsker den slags sjov og spas. Indtil videre har vi været i sikkerhed, men nu hvor en lidt for nysgerrig hacker, har sluppet dem løs, er vi altså nu alle i livsfare. Især dig siden du sidder og læser denne anmeldelse på en computerskærm.

Problemet med historien i Pulse, er at du først får forklaret hvordan spøgelsesverdenen hænger sammen med vores verden til allersidst i filmen, ca. tyve minutter før den (endelig) slutter. Havde jeg ikke smugkigget bag på æsken, da jeg kedede mig under filmen, havde jeg nok slet ikke forstået det. Det betyder at når de utallige bipersoner skal slås ihjel én efter én, føles det meget usammenhængende, helt uden formål eller mening og det dræber fuldstædigt filmens tempo.

Som om det ikke var nok, er du også tvangsindlagt til enhver tænkelig kliché der findes i gysergenren. De hurtige klip med skrattende lydeffekter indover, loftslamper der blinker og går ud og personer der velvilligt farer hen til mørke kældre, vaskerum og afspærrede lejligheder på trods af at dødninge og alkens ondt er lige i hælende på dem. At Pulse slutter af med en tåbelig pointe, der selvom den skulle virke sørgelig, fik mig til at flække af grin, må siges at være prikken over i'et. Uanset hvordan jeg vender eller drejer den firs minutter lange katastrofe jeg lige af slæbt mig igennem, kan jeg ikke finde ét eneste lyspunkt i den - lige på nær at den gudskelov kun varer firs minutter. Undgå den, der kan ikke argumenteres for andre alternativer.

Pulse
Dette er en annonce:
Pulse
Pulse
Pulse
Pulse
Dette er en annonce:
Pulse
02 Gamereactor Danmark
2 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Pulse

Pulse

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Lige som du troede amerikanske gyserfilm ikke kunne blive værre, gav Wes Kraven sig til at skrive endnu et manuskript. Martin er tappet for energi...



Indlæser mere indhold