Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Der er tale om en oprigtig forbedring i forhold til den første film, men det betyder ikke at den er nogen kæmpe succes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ligesom så mange andre, så var vi ikke synderligt glade for den første Rebel Moon-film. Her på redaktionen forsøgte vi at bibeholde et åbent sind helt frem til at landede på Netflix, men derefter stod det klart, at den bare ikke kunne levere. For mig personligt var Zack Snyders første forsøg i denne nye sci-fi-franchise bestemt et fejltrin, men det er måske samtidig værd at slå fast, at den ikke var direkte fornærmende, bare skuffende.

Det var en langsom sceneopsætter af en film, en film fyldt med dialog, der fortæller, men ikke viser noget, med historier, der føltes, som om de var plukket direkte fra Warhammer 40,000 og Dune, og med action, der bare føltes, som om kampene foregik foran dig hele tiden, især når filmen viser, hvordan vores hold bliver samlet.

De færreste af jer forventer nok meget her, men jeg må sige, at jeg nød Rebel Moon - Part Two: The Scargiver meget mere end Part One. Som nævnt er Part One en "scene-setter," en film, der ikke udretter meget med hensyn til sin egentlige historie, hvilket betyder, at The Scargiver får mange af de store historiebeats, action set pieces og mere, som den første film netop manglede. Vi finder ud af meget mere om vores nøglepersoner, inklusive vores hovedpersons baggrundshistorie, som for at være ærlig ville have hjulpet meget med at give den første film et følelsesmæssigt anker uden bare at smide en tilfældig seksuel overgrebsscene ind.

Vi fortsætter lige der, hvor vi slap i Rebel Moon - Part One: A Child of Fire, hvor Kora, Gunnar og banden er flygtet fra Motherworlds styrker tilbage til Veldt. Heltene tror, at de har vundet, men er naturligvis ikke bevidst om den bar nederst på skærmen, der viser, at der stadig er to timers film tilbage, og de får en brat opvågning, da det viser sig, at Ed Skreins Admiral Noble er på vej tilbage til Veldt for at hente korn og Koras hoved.

Dette er en annonce:
Rebel Moon - Part Two: The Scargiver

Og det er vores setup. Derfra er filmen meget enkel i sit plot, hvilket er dens fortjeneste. Der er ikke behov for noget ekstra ud over disse bønder og den håndfuld helte, der forsvarer deres nye hjem mod Imperiet - eller, jeg mener Motherworld. Da plottet er så ligetil, lærer vi også mere om vores helte, og selvom de ikke er de dybeste karakterer, giver det i det mindste en følelse af tilknytning til dem, når vi går ind i vores store kamp. Det giver også en fornemmelse af det omfang, Snyder tænker på, når det kommer til hans Rebel Mooniverse (copyright pending). Det er virkelig en skam, at vi sidder fast på en ret kedelig landbrugsplanet i denne film, da der er masser af mere interessante steder og historier, der vises i baggrundshistoriesekvenserne. En film om planeten fra den victorianske æra med gryphons, tak, mr. Snyder.

Selvom det er tydeligt, at Snyders nye sci-fi-univers har taget meget fra andre store IP'er, er det stadig ret interessant som koncept. Visuelt er mange af rumvæsnerne, planeterne og rumskibene spændende, og jeg vil gerne give et skulderklap til robotten Jimmy, der får stemme af den enestående Anthony Hopkins. Den er en fornøjelse for øjnene og fungerer bestemt som den mere grumme sci-fi, som fans håbede på. Men Rebel Moon kan i begge film ikke rigtig undgå at være kedelig.

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver
Dette er en annonce:

Det er tydeligt, at Snyder og alle dem, der arbejder sammen med ham, har brugt meget tid på at skabe dette univers, og da jeg så visse øjeblikke, begyndte jeg at spekulere over visse aspekter af det, men en sådan investering fra publikum bliver ikke ligefrem belønnet af filmens slutprodukt. Ja, man kan undre sig over Motherworld, Kora, Noble, og hvad der ligger under den overfladiske viden, man får om dem i filmen, men der konstrueres ikke rigtig nogen synderligt dyb mytos, som fans kan hænge sig. Det hele er ret interessant, men er på en lige så bredt som et verdenshav, og lige så dybt som vandpyt. Det gør Rebel Moon mere tilgængelig end netop Warhammer 40,000, Dune og måske sågar Star Wars. Der er ikke mange nuancer, og det kan være til filmens fordel det ene øjeblik, men en kæmpe hæmsko det næste.

Præstationerne i filmen er fine, når man tager i betragtning, at dialogen ikke gør meget væsen af sig. Det er helt almindelig action. Seje fyre, seje piger, der skyder vilkårlige skurke, indtil slangens hoved er skåret af. Apropos vil jeg gerne fremhæve Ed Skrein her, som altid skiller sig ud som en bemærkelsesværdig skurk, selv med sin fjollede frisure. Jeg kedede mig aldrig, da jeg så Rebel Moon - Part Two: The Scargiver. Tempoet er ret godt, selv om den aldrig rigtig kommer over den lave standard.

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver er den film, som en 14-årig mig ville have elsket, på godt og ondt. Den indeholder en masse action, den foregår i et ret sejt univers, og der er lige præcis nok karakterøjeblikke til at minde dig om, at der er mennesker her, som det er meningen, du skal følge og interessere dig for. Men der er heller ikke meget, der holder dig investeret, når det kommer til plottet, og det føles ofte som en almindelig actionfilm, når vi har brug for lidt bedre end det, særligt hvis det skal være en franchise vi skal tænke på efter slutteksterne er rullet over skærmen.

Tag ikke fejl, Scargiver er bedre end Child of Fire, ingen tvivl om det, og det her er ikke noget kæmpe syndefald. Men heller ej er det her nogen glimrende film.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold