Romasanta

Året er 1851. I en mindre region i Spanien er der sket mystiske ting, som har fået landsbyernes indbyggere helt op at ringe og de er efterhånden begyndt at frygte det værste. Ulvene i de nærliggende skove er blevet mere og mere aggressive og flere beboere har mistet livet. Men i virkeligheden så har ulvene intet med overfaldene at gøre, men det har den unge charmerende Manuel Romasanta derimod.

Det der adskiller Romasanta fra utallige andre varulvefilm, er at den, tilsyneladende, er baseret på en sand historie. Ifølge filmen så led Manuel Romasanta af lykantropi, et syndrom der giver den syge vrangforestillinger om bl.a. kropslige forvandlinger. En sygdom som siden hen har været en del af forklaringen til middelalderens vandrehistorier om varulve og lignende.

Romasanta gør et udmærket forsøg på at smelte facts, myter og overtro sammen, men det holder desværre ikke helt, for helt ærligt: en seriøs varulvehistorie, der er sand? Nej vel? Det holder ikke. Umiddelbart, så lyder idéen om at lave en filmatisering af en ægte varulvehistorie rigtig latterlig, men selve resultatet er faktisk bedre end man skulle tro, især når filmen har fået lov til at simre lidt inde i ens baghoved et stykke tid.

Man ved ikke hvad der var håndgribelig virkelighed og hvad der var Manuel Romasantas vrangforestillinger og det er derfor at filmen først rigtig fungerer, når det hele er fortalt og rulleteksterne ruller nedover skærmen. Dermed sidder man selvfølgelig og er lidt småforvirret imens historien folder sig ud og det er træls. At filmens fortællerrytme til tider også er i ubalance, gør ikke indtrykket bedre.

Romasanta indeholder en hel del bestialske scener, hvor Manuels molesterede ofrer tydelig vises frem og det skal nok få maven til at vride sig hos nogle, men det egentlige gys udebliver og det sad jeg og savnede. Hvis du er en kæmpe fan af varulvegenren og du er træt af alle de typiske, tynde amerikanske gysere, der forpester hylderne hos din lokale Blockbuster, så vil du muligvis kunne få en god oplevelse med Romasanta. Idéen, på trods af at den ikke holder vand hele vejen igennem, er ganske god og hvis ikke andet, så i hvert fald anderledes.