"Hvem ville ikke gerne have sin egen drage?" Det er en sætning du ikke må sige, hvis du bor i den landsby hvor vi første gang møder Hikke.
I en by der befolkes af vikinger, der alle er mindst to meter høje og lige så brede over skuldrene, er Hikke lidt af en undtagelse - han er nemlig ikke særlig høj og har ikke en muskel på kroppen. Bedre bliver det ikke af, at Hikkes far er den mægtige Havblik, der er den største og mægtigste af alle vikingerne, og fungerer som høvding af den lille landsby.
Havblik elsker sin søn, men føler ikke han har særlig meget tilfælles med ham, fordi Hikke er en klodsmajor, der altid synes at skabe flere problemer end hvad godt er. Hikke vil ellers så gerne imponere sin far, og ved at måden at gøre dette på er ved at vokse sig stor og stærk, så han kan komme ud at jage drager med resten af landsbyen.
Dragerne er vikingernes største fjende, og ingen drage er mere farlig end Natskyggen, som ingen viking endnu har fanget. Da landsbyen derfor bliver angrebet, begiver Hikke sig ud for at hjælpe til, på trods af at han specifikt får at vide at han skal blive indenfor. Selvom ingen efterfølgende tror på ham, lykkes det ham at skyde en drage ned, og da han senere begiver ud i skoven for at finde den nedskudte drage, finder han ud af at han har ramt en Natskygge.
På trods af at han har alle muligheder for at gøre det af med den Natskyggen, viser Hikke dog hvorfor han endnu aldrig er blevet en dragejæger, for han får medlidenhed med den skadede drage, og hjælper den i stedet. Dette udvikler sig naturligvis til et venskab, der lader Hikke lære at drager er meget mere end frygtindgydende monstre og fjender.
Historien er forudsigelig, men det gør ikke noget, for den er godt fortalt og giver plads til nogle figurer der er svære ikke at holde af. Havblik er mægtig, stor og har hele landsbyens ansvar på sig, men ikke desto mindre prøver han på altid at finde tid til sin søn, selvom han godt ved at de ikke har meget at snakke om. Hikke savner ligeledes at kunne snakke med sin far, men det er næsten som om de to ikke snakker samme sprog, og selv når muligheden byder sig, er der næsten kun stilhed mellem dem. Det lyder måske sørgeligt, men et af filmes lyspunkter er faktisk at se hvordan deres forhold udvikler sig, og desuden er det hele blødet op med passende vittigheder hist og her.
Endnu mere hyggelig bliver filmen fordi den byder på nogle rigtige gode bifigurer, ikke mindst Gorbert, en kluntet og glad viking, der fungerer som mellemled mellem Havblik og Hikke. Bedst er dog de fantastiske drager, der i adskillige forskellige former ikke ligner og opfører sig som noget vi har set før. De er alle sjove, kluntede, en smule farlige og helt igennem fornøjelige fra det øjeblik, hvor filmen begynder at fokusere mere på dem.
Det er naturligvis muligt at se "Sådan træner du din drage" med danske stemmer, og Robert Hansen som Hikke, Peter Aude som Havblik og Niels Olsen som Gorbert gør det alle godt. Er dit engelske sprog godt nok, gør filmen sig dog stadig bedst på engelsk, hvor vittighederne er lidt sjovere.
"Sådan træner du din drage" er en af de hyggeligste og mest fornøjelige animationsfilm jeg har set i lang tid, og selvom det ikke er Pixar (Toy Story, Find Nemo, Op!) der står bag den, har den alligevel mere end nok at byde på til både store og små, hvis planen er en aften foran fladskærmen.