Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Scaler

Scaler

Kun til de platforms-entusiaster, der spiller alt hvad der kan krybe og gå. Erik har gennemtestet platformspillet Scaler.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Se den officielle Scaler trailer her

HQ

Læs anmeldelsen af Xbox-versionen her

Det er ikke fordi vi står og mangler konsol-baserede platform-spil for øjeblikket. Det sidste halve år har budt på en strid strøm af udgivelser i genren, fra glimrende Jak 3 og Ratchet & Clank: Up Your Arsenal til mere jævne Ty the Tasmanian Tiger 2, Tak 2 eller for den sags skyld Samurai Jack. Især i den ordinære afdeling hober platform-eventyrene sig op, og i den forstand er Scaler ren overskudsvare.

Spillets hovedperson er hippie-knægten og dyrevennen "Scaler", der har opdaget, at hans nabo laver eksperimenter på krybdyr. Affæren viser sig at dække over et uhyggeligt komplot, der involverer at mutere jord-fødte krybdyr i en parallelverden og siden bruge dem til at erobre alle "multiversets" verdener - inklusiv vores egen. Forvirret? Så nøjes vi med den korte version: "Scaler" havner i den tropiske krybdyrs-verden og må nu - selv forvandlet til en slags salamander - uskadeliggøre de muterede æg.

Som det fremgår, er Scalers handling lettere rodet, og hverken den småkiksede dialog eller de stereotype figurer fungerer rigtigt. Men bortset fra det har udvikler A2M faktisk styret dygtigt udenom platform-genrens værste faldgruber. Scaler kræver ikke millimeter-præcise spring, hvor fiasko straffes med den visse død. Spillets kamera er driftsikkert og bliver ikke rundtosset ved den mindste dramatik. Og så er styresystemet pålideligt: Man føler sig sjældent snigløbet af sjuskede spil-designere.

Dette er en annonce:

Alle de grundlæggende forudsætninger for en god spiloplevelse er med andre ord til stede, men A2M får aldrig fuldt udbytte af det gode benarbejde. Scaler byder på en række farverigt og fantasifuldt designede baner, hvor balancen mellem udforskning, puzzles og kamp virker gennemtænkt. Men sværhedsgraden svinger vildt: Det ene øjeblik må man kæmpe sig igennem en simpel forhindringsbane, det andet nedlægger man et boss-monster med største lethed.

Scaler er en forholdsvis varieret spiloplevelse, det skal siges. Spillets små ø-verdener vrimler med "klokkies", der kan indsamles og konverteres til gameplay-berigende opgraderinger af den gæve hovedperson. Samtidig lærer han undervejs i spillet at mutere til i alt seks andre krybdyr - nogle kaster med bomber, andre kan flyve eller svømme - hvilket giver både udvikler og spiller flere brikker at rykke med på banerne.

Omvendt er der meget lidt decideret nytænkning i Scaler, der mere end noget andet fremstår som en fiks opsamling af populære elementer fra platform-spillets lidt forudsigelige univers. Isoleret set fungerer de enkelte dele fint - fra enkle men tempofyldte kamp-sekvenser, hvor især "Scalers" lange krybdyrs-tunge er handy, til udmærkede mini-gåder og engagerende udforskning af de veldesignede baner. Men tilsammen giver de en oplevelse, der er for ordinær til rigtig at begejstre.

Scaler
Dette er en annonce:
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
Scaler
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Grundlæggende godt skruet sammen - intuitiv styring og fin billedside.
-
Nytænkning savnes og sværhedsgraden er for svingende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

ScalerScore

Scaler

ANMELDELSE. Skrevet af Nicolas Elmøe

Vi tager et smut til en parallel verden for at redde alverdens krydbyr fra ondskabsfulde eksperimenter. Nicolas fortæller

ScalerScore

Scaler

ANMELDELSE. Skrevet af Erik Petersen

Kun til de platforms-entusiaster, der spiller alt hvad der kan krybe og gå. Erik har gennemtestet platformspillet Scaler.



Indlæser mere indhold