Scott Pilgrim synes ikke han har det nemt. Han er 23år, har ikke noget job, er stadig ikke kommet sig over brudet med sin ekskæreste for mere end et år siden, og bor sammen med sin homoseksuelle ven Wallace Wells, i en hule af en lejlighed lige over for det hus hvor han voksede op. For mig som tilskuer, er det dog helt andre problemer jeg bekymrer mig over for Scott, ikke mindst hvor grænserne går i den mystiske verden han lever i.
På trods af at filmen starter ud med at fortælle at det hele foregår et magisk og mystisk land kendt som Canada, hvor alt på overfladen ligner enhver anden teenagekomedie, går der nemlig ikke lang tid inden man begynder at ane at noget er lidt ved siden af det vi kender som dagligdagen. Scott bliver således angrebet af en ukendt person med superkræfter, mens han er ved at spille en koncert med sit band Sex Bob-omb.
Angrebet viser sig at være en konsekvens af at Scott er begyndt et semi-kikset kæresteforhold med pigen Ramona Flowers, som tilfældigvis viser sig at have syv ekskærester som alle har superkræfter. Ekskæresterne har yderligere lavet en pagt der hedder at alle der ønsker at være kæreste med Ramona skal besejre dem alle syv, hvilket ikke umiddelbart ligner en opgave den splejsede Scott kan klare.
Baggrundshistorien er muligvis den underligste af sin slags for nogen kærlighedsfilm i år, hvilket også kunne siges om Bryan Lee O'Malleys originale tegneserie som første gang udkom tilbage i 2004, og som filmen delvist er baseret på. Endnu mere specielt bliver det dog kun ved at det hele er fundet på af en person, der tydeligvis har har haft en enorm kærlighed til sin Nintendo 8bit-boks, og derfor har ladet utallige spilklassikere influere historien, humoren og den visuelle stil.
Når Scotts evner inden for kamp pludseligt viser sig at være taget som ud af Street Fighter og en combo-tæller viser hvor mange gange han rammer sin modstander, virker det hele derfor naturligt som en del af historien. Når Zelda-temaet spiller og "du har fundet en kiste"-jinglen ramler sammen med at Scott får en god ide undrer man sig ikke, og når ekskærester eksploderer i en regn af mønter efter at være blevet besejret, er det svært ikke at smile af hentydningen til River City Ransom. Filmen er gennemvædet med spilreferencer der oftest bruges som lækre visuelle effekter - men heldigvis har den dog mere at byde på.
Bag de vandvittigt kreative billeder gemmer sig nemlig også en masse humor, oftest leveret af en velspillende Kieran Culkin der som Scotts bedste ven Wallace Wells, altid har en tørt leveret kommentar klar, uanset hvor usandsynlig situationen er. Ligeledes er Michael Cera velvalgt som Scott Pilgrim, selvom man godt kunne have ønsket at han lå en smule længere væk fra sine tidligere roller i film som Juno og Superbad. De tre kvindelige hovedroller, Mary Winstead som Ramona Flowers, Ellen Wong som Knives Chau og Anna Kendrick som Scott's søster Stacey er dog nærmest perfekte valgte til hver deres finurlige rolle.
Der er flere tidspunkter hvor Scott Pilgrim vs. the World smager af en nutidig filmrevolution for det konsolspillende publikum, i stil med den afklapsning den første Matrix-film gav alle andre actionfilm dengang den udkom - men desværre har filmen et par elementer mod sig.
For det første er der ingen vej uden om at du vil skulle have en kærlighed til computer- og konsolspil for at kunne nyde Scotts eventyr til fulde. Filmen er afsindigt flot stykket sammen på det visuelle plan, men oftest minder scenerne i sig selv om noget fra et spil, specielt når energibarer og highscores flyver hen over skærmen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det må have været et enormt arbejde at sammensætte en tegneserie på seks bind til en film, hvilket har fået instruktøren Edgar Wright til at fokusere på forholdet mellem Scott og Ramona, men alligevel virker det stadig som om den er en smule for lang.
Et sidste kritikpunkt er at den enorme troværdighed mod tegneserien resulterer i et par mærkværdige scener, som filmen desværre ikke har tid til at forklare. Har man læst tegneserien vil disse scener ikke forvolde nogle hik i handlingen, men uden vil man stå lidt på bar bund.
For alle os med hang til en god blanding af action, humor, computerspil og rockmusik er Scott Pilgrim vs. the World dog en forfriskende film af en slags vi ser alt for sjældent.