Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Shenmue

Shenmue

Shenmue er et af de flotteste spil nogensinde, og er med sin fantastiske grafik og stemning kandidat til at blive kaldt årets spil!

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Inden Dreamcast kom til Danmark, havde jeg læst om SPILLET over alle spil. Det hed Shenmue, og allerede inden det udkom var det blevet kronet som det bedste spil nogensinde. Holder det så?

Historien
Shenmue finder sted i 1986 i byen Yokosuka, hvor Ryo Hazuki bor sammen med sin far. En dag hvor Ryo kommer hjem har hans far besøg af nogle suspekte fyre, og inden du kan sige "Pokemon suger numse" har Ryo set sin far blive slået ihjel af lederen af gruppen. Lige inden han dør, bliver Ryo's far udspurgt om et spejl som lederen er meget interesseret i at få fingre i.

Et par dage senere vågner Ryo op på sit værelse, og det er her, du tager over. Meningen med spillet er, at du skal finde ud af hvorfor din far skulle dø, og hvem det var der aflivede ham. Shenmue er ultra-realistisk, hvilket vil sige at du ikke ligefrem starter med en bazooka og 4 lækre playboy bunnies i bikinier. Istedet står du op og kan nu undersøge alt.. Og jeg mener ALT. Du kan kigge i alle skuffer og rode rundt i skabe, og det er bare på dit eget værelse. Der er et helt hus som du kan snuse rundt i, så har du en nysgerrigheds fetish skal du nok sørge for at tage beskyttelse på inden du kaster dig over Shenmue.

Når du mener, du har spenderet rigeligt med tid i huset, kan du jo passende gå udenfor. Lige en advarsel: Sørg for at badeværelset hjemme hos dig selv er ledigt, inden du bevæger dig udenfor i Shenmue. Du får nemlig brug for at tage et koldt brusebad (garanteret!!). Efter at have kigget dig omkring på husets grund, er det på tide at smutte ud af porten, hvor du kan gå ned af vejen til byen.
Og her er det så at koldt brusebad nummer 2 kommer ind i billedet. Du kommer til en KOMPLET by hvor folk går rundt og passer sig selv, og hvor der er butikker, telefonbokse, legepladser og hvad der ellers hører til i en lille landsby. Det er ikke nok bare at lalle rundt og undersøge alt muligt, du skal også udspørge de mennesker du kommer i kontakt med, for at finde ud af om de kender noget til mordet på din far.

Dette er en annonce:

Jeg vil ikke fortælle mere om hvad der venter i spillet rent historiemæssigt, for det skal simpelthen opleves.
Men jeg kan da sige, at der kommer vilde slagsmål og andet guf jo længere man bevæger sig ind i Shenmue universet.

Grafik og lyd der vil noget
Når man starter spillet får man en intro film, som er kanonlækker, og det gælder også de små cut-scenes undervejs i spillet, så sørg for at have popcorn klar. Da jeg første gang gik udenfor var jeg lige ved at falde af stolen. Aldrig har jeg set mage til grafik orgie, og det var endda kun begyndelsen. Når man kommer ned i byen bliver man for alvor nødt til at checke, om man spiller eller om man rent faktisk går rundt i byen. Oveni hatten regner og sner det også indimellem, samtidig med at det naturligvis bliver mørkt som dagene skrider frem.

Alle figurene i spillet er motion-captured, hvilket gør at de bevæger sig utroligt realistisk. Bare vent til du kommer i slagsmål, og sørg endelig for at sidde lænet ind over bordet, da det gør hamrende ondt når kæben falder ned på gulvet.

Nu er grafikken jo ikke alt, og uden et godt soundtrack ville spillet ikke være meget værd. Den gode nyhed er, at lyden sparker ligeså meget røv som grafikken, med ægte "by-lyde", så man føler sig hjemme i omgivelserne.
Alle menneskene har deres egne stemmer, og det er lækkert, at man kan sidde og høre dem istedet for bare at blive præsenteret for bunkevis af tekst - selvom det dog er muligt at slå undertekster til. Der er også smurt godt med kvalitet på musikken, som er meget stemningsfuld og passer perfekt ind i det hele.

Dette er en annonce:

Holder det så?
JA! Det her spil holder 100% og har du en Dreamcast så SKAL du have Shenmue. Den første times tid man spiller, kan man godt tænke, at det her er for kedeligt, men giv det tid og du kan ikke undgå at blive draget ind i den fantastiske verden som spildesignerne har banket sammen. Skal jeg absolut sætte fingeren på noget, må det være, at man lige skal vænne sig til styringen. Den er lidt speciel, men det tager ikke lang tid inden man har styr på det.

Har du endnu ikke en Dreamcast, så få fingeren ud og kom ud og køb dig en... NU! Ikke nok med, at der er masser af seje spil, men nu har DC også det FEDESTE spil der nogensinde er lavet. Så hvad VENTER DU DOG PÅ!?

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Det mest gennemførte spil nogensinde!
-
Man skal lige vænne sig til styringen, men det er hurtigt ordnet.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Med Shenmue rejser vi tilbage i tiden. Denne kultklassiker udkom oprindeligt i 1999, i en tid hvor videospil så småt prøvede at udfordre vores... 7/10

Relaterede tekster

ShenmueScore

Shenmue

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Hansen

Shenmue er et af de flotteste spil nogensinde, og er med sin fantastiske grafik og stemning kandidat til at blive kaldt årets spil!

Ingen Shenmue III alligevel?

Ingen Shenmue III alligevel?

NYHED. Skrevet af Jesper Nielsen

Man bevæger sig ud i næsten kaotiske tilstande, når spørgsmålet om Shenmue III’s eksistens rejses, men da det anerkendte engelske blad, Edge, snakkede med Yu Suzuki, fik de alligevel presset lidt ud af den legendariske designer.

Dyb forvirring over Shenmue 3

Dyb forvirring over Shenmue 3

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Først var det annonceret og på vej og nu er det så på vej i en Special Edition som indeholder både etteren og toeren, samt det helt nye kapitel. Men ifølge flere kilder er hele historien er fortolkningsfejl af en enkelt journalist.



Indlæser mere indhold