Når vi smager på ordet "sæbeopera" skylles associationerne ned med hørmen af rige familier, østrogenfikserede romancer og fantasifulde forviklinger, serveret med melodramatisk skuespil, billige kulisser og en masse åndssvage flashbacks. Men alt dette er bare form. Betragt i stedet soap som motoren bag formen, for soap gør sig også gældende i nogle af nutidens mest innovative og anerkendte tv-serier. Det er soap-genrens egenskab at være en adaptiv motor bag mange forskellige genrer, for med parallelle plots og intriger i et snoet virvar af afhængighedskabende føljetoner, er der sikkert soap i seriens DNA.
Twin Peaks havde soap fra første sæson. Mad Men brugte soap til at holde serien kørende i forpustende lang tid. The Sopranos var indlysende en blanding af klassisk gangsterfilm og soap. Også DRs serie, Arvingerne, er raffineret familie-soap. Soap er måden hvorpå man holder føljetoner i konstant bevægelse gennem adskillige sæsoner uden at tabe tilskueren. Når Sons of Anarchy rullede på de amerikanske landeveje gennem syv sæsoner kan du bide skeer på at benzintanken var fyldt med højoktan sæbe. Det er blot erhvervet som gør forskellen.
Amerikanske bikere truet af modernitetens indtog men med stærke familiebånd og broderskaber i ryggen. På højeste niveau finder Sons of Anarchy momentet i amerikanske myter om fortidens frihedssymboler og stammekultur - et subtilt tema som flyder gennem klubbens talrige konfrontationer med autoritære duksedrenge, andre bander og moralske lovryttere. Selve seriens overlevelsesinstinkt, og de syv sæsoner, kommer fra klubbens linje af brogede personligheder, alle med modsætningsfulde egenskaber i historiens energi, og alle med en overraskende filosofisk og indsigtsfuld kapacitet, men hey... Det er jo bare tv.
Seriens kernekraft kommer af klubbens to primære generaler: Den unge Jax, som vækker sympatien med sin bløde drengecharme og voldelige handlekraft, overfor den gamle, hanhund, Clay; klubbens general opfyldt indlysende af Ron Perlman. Disse roller var han født til med sit granit-agtige udseende. Mellem dem et ikke-biologisk far-søn forhold, som kaster udladninger af konflikter ud til kredsen af familie, venner, fjender og gamle flammer. Katalysatoren starter efter en eksplosion i klubbens våbenlager, og efter ganske få afsnit i bikerklubbens møderum fremgår det tydeligt, at her er masser af stof til mange flere timers tv.
I sine svageste momenter er Sons of Anarchy en kørende familiekrønike i fåreklæder, men serien formår også at slippe ulven løs og radikalisere den voldskultur som temaet repræsenterer. Som når et eks-medlem får brændt sin tatovering af ryggen, eller bossens hårdføre hustru, Gemma, der bliver gruppevoldtaget af konkurrerende nynazister. Man kan studse over vores fascination for fiktioner, som reelt repræsenterer kriminelle slamberter, bare fordi klubben har et moralsk kodeks om ingen narkohandel og fri handel med alle etniske grupper. Klubbens dedikation til "guns only" gør nærmest serien til et talerør for National Rifle Association, men branchen efterlader mange lig på vejen og konsekvenserne er uendeligt små for vores "sympatiske" rockerhelte. De moralske overvejelser skal man derimod finde i Breaking Bad.
Ligesom bikerklubben, lidt simplificeret, repræsenterer den gamle, amerikanske livsstil, repræsenterer Sons of Anarchy også det traditionelle formsprog i tv-serier. Mens andre nutidige serier eksperimenterer med filmsprog og æstetik, så indfinder Sons of Anarchy sig i en mere traditionsbevidst diskurs uden noget arty-farty. Derfor føles Sons of Anarchy ikke som et kunstnerisk drevet tv-projekt, men som en solid klods der efterlod sit tydelige aftryk i tv-mediets uendelige vortex af tv-serier. Klodsen kan nu erhverves, pakket og stakket, i en DVD boks med alle syv sæsoner. Lidt mærkeligt lader blu-ray-udgivelsen sig vente på ubestemt tid, men DVD er, ligesom bikerklubben, måske tilpas old school.
Ekstramateriale:
Samlingen med Sons of Anarchy er alle tidligere sæsoner, nu udgivet i en samlet kasse, så ekstramaterialet er ikke tilpasset helheden. Hver sæson har sin portion ekstramateriale med featurettes og promo-materiale, men der kan forekomme en gentagende effekt.