Så sker der endelig noget. Efter to skuffende kapitler i George Lucas’ episke rumsaga Star Wars, er den aldrende instruktør og forfatter endelig ved at finde formen igen. Det her er Empire Strikes Back-filmen i den nye trilogi. Fyldt til randen med frygt, had, hævn og læssevis af intriger, serverer Lucas os endelig en film, der er værdig til at bære navnet Star Wars.
Her viser Anakin sit virkelige væsen, motivationen for overhovedet at opsøge og dyrke de mørke sider af kraften. Der hives i de helt store hjertestrenge, skuespillet funkler og den veltilrettelagte slagplan, som Sith-fyrsterne gennem årevis har planlagt, ender i et brag af en afslutning, hvor galaksen kastes ud i en ugennemskueligt mørke. Republikken bliver til et imperium og klonesoldaterne er kejserens nye fodtusser. Det er elegant og prægtigt hele vejen. Hvorfor George Lucas har ventet så længe med at præsentere os for et afsnit, der rent faktisk indeholder det hele, vides ikke, men det er skuffende at se tilbage på både Phantom Menace og Attack of the Clones og så vide, at de to ekstrem skuffende, langsommelige og til tider deciderede ufrivilligt komiske film, ender i et brag af en treer.
Og så skal jeg måske passe på med at kalde det et brag, for til allersidst snubler Lucas’ alligevel en smule i det. Historier skal flettes sammen, C3PO og R2D2 får slettet deres hukommelse, Luke og Leia sendes med lynets hast til hver deres planet, og Darth Vader drager på hævntogt allerede sekunder efter at hans dragt er færdig med at tørre. Alligevel ender Revenge of the Sith Lords som intet mindre end en værdig udgivelse i Star Wars-universet, hvilket er flot, set i lyset af forgængerne.