Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Stay

Stay

Ewan McGregor spiller sindsforvirret psykiater, der forsøger at hjælpe en desperat patient og det er fænomenalt lavet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Den amerikanske filmindustri er for længe siden blevet stemplet som verdens største pengemaskine, hvor det kun handler om at narre den uvidende, naive masse til at se deres seneste actionepos. Det samme gælder for skuespillerne, hvis eneste krav til når der skal indspilles en ny film, er hvor stor en pose penge de får ud af det. Jeg ser ikke nogen grund til at modsige de to påstande, men indimellem så kommer der altså en film, som minder mig om at kunsten ikke er glemt helt ovre i Hollywood. Stay er netop en af disse få, dyrebare film.

HQ

Psykiateren Sam Foster får en ny patient, den unge, psykisk ustabile Henry Letham, som bærer rundt på en umættelig skyldfølelse. Letham er fastbesluttet på at tage sit eget liv om præcis fem dage og straks føles Sam sig tvunget til at hjælpe ham, men alt imens han forsøger på dette, begynder hans egen hverdag at kollapse, forholdet til kæresten bliver anspændt, alt imens hans venner og bekendte giver mindre og mindre mening efterhånden som han nærmer sig sandheden om Letham.

Selve plottet er såmænd ikke noget særligt, men det er måden det er fortalt på, som gør filmen til noget ganske specielt. Marc Forster, som tidligere har lavet Monster’s Ball og Finding Neverland, leverer denne gang den mest usammenhængende fortælling jeg nogensinde har oplevet, men tro ikke at det gør filmen dårlig, tvært imod. Stay er en dybt psykologisk fortælling, som går ind i alle de ting, der sker i den menneskelige psyke, når vi oplever tab, stress eller frustration. Det er kanongodt lavet og selvom man aldrig sidder med overblikket, føler man sig fanget og lige i det øjeblik, du er naiv nok til at tro at du har luret pointen, sker der et twist, som efterlader dig på bar bund og du er tvunget til at gætte løs forfra.

Det mest imponerende er dog hvor let og elegant alle de løse tråde og uforløste gåder bindes sammen og forklares til allersidst. Det er så såre simpelt, men alligevel kommer det helt uventet og jeg tog mig selv i at tilgive filmen for alle de fejl og mangler som jeg troede at den havde. Det er en film som bliver inde i baghovedet på dig, længe efter at du har taget den ud af afspilleren. Skuespillet er solidt og alle tre hovedskuespillere får fremstillet deres roller som troværdige, især er Ewan McGregor fantastisk i rollen som det almindelige menneske hvis verden bryder sammen, da alt pludselig bliver vendt på hovedet. Stay er helt klart ikke en film for alle, men kan du acceptere at du ikke fatter noget som helst før til allersidst, så bør du ikke gå glip af den. Noget af det bedste jeg har set længe.

Stay
Dette er en annonce:
Stay
Stay
Stay
Stay
Dette er en annonce:
Stay
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster

StayScore

Stay

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Ewan McGregor spiller sindsforvirret psykiater, der forsøger at hjælpe en desperat patient og det er fænomenalt lavet.



Indlæser mere indhold