Hver generation har sin andel af opdrættede Mario-disciple. Tag et kig ind i ethvert nutidigt klasseværelse, og se selv hvad der fået lysdioderne til at blinke på Nintendos håndholdte konsoller. Ni ud af ti gange starter det med M og slutter med O. Bedre, større, skarpere - Mario nyder godt af nye triple-A spilproduktioner, for han har absolut udviklet sig til Nintendos vigtigste præmiehingst.
Men de samme søde ord kan ikke siges om denne animerede genudgivelse af Super Mario Bros. Oprindelig en tegnefilmserie der blev vist første gang på tv i 1989. (Nogle husker måske stadigvæk billedrøret, analoge tv-signaler og 4:3 formatet). Nu er serien pakket og stakket, tydeligvis med det formål at score lidt lettjente håndører fra den nye generation af Mario-fans, uden egentligt at skulle producere noget nyt. Seks episoder med en samlet spilletid på lige under 70 minutter, lander sikkert i en legetøjsbutik nær dig.
"Slidt" er det først ord som dukker op i tankerne. Dernæst; "og billigt". Ingen har tydeligvis brugt arbejdstid på billedrestaurering. Marios almindeligvis postkasserøde kasket har nogenlunde samme nuance som et falmet S-tog, og Bowsers grønne skjold har fået en støvet, olivengrøn farve. Stregerne er udvaskede og animationens lave kvalitet bærer præg af tv-kanalernes daværende små budgetter. Super Mario Bros. ligner unægtelig en filmstrimmel, der har ligger for længe i solen, og min søn kunne ikke forstå hvorfor de kaldte Bowser for Kong Koopa. (Red: Hans oprindelige navn, men som i dag kendes af de færreste børn).
Forældet og forglemt, men desværre bragt tilbage i vores årti. En ubestigelig høj kløft kaster en tung skygge over denne gamle, animerede genudgivelse, som på ingen måde afspejler kvalitetsniveauet i nutidens polerede Mario-spil.
Giv hellere børnene et times ekstra spilletid, frem for at støtte så dovent lancerede DVD-film. Dette er Mario i falmet rødt med propsmag.
Ekstramateriale:
Intet