Det er let at forstå hvorfor: Schwarzeneggers accent tilsat en hæderlig historie, et enormt budget og lækre effekter var en god cocktail til endnu en dommedagsfilm.
Da Arnold som 800-modellen gik efter oprørslederens mor, og senere blev sendt tilbage i en frejdig reprogrammeret udgave for at beskytte moderens lille snotunge mod en ny glinsende 1000-model, var det ganske underholdende udgaver af den klassiske fortælling om maskinen der udrydder mennesket.
Dette har Warner Bros. sikkert også konkluderet. Om ikke andet, har de nok kigget på de enorme summer, som de første Terminator-biograffilm indtjente, da Warner kom op med, hvad der umiddelbart lugter af en lavbudget-udgave af filmene, men som ganske effektivt leverer en mere dybsindig tilgang til hele Terminator-universet.
Sarah Connor Chronicles er et lækkert forsøg på at udnytte licensen, og fylde på universet uden at skamride det. Til gengæld er den også fyldt med modsigelser, der gør flere elementer i de tidligere film overflødige. Så hold fast, og bered dig på en masse krumspring og "hvorfor gør de ikke bare"- øjeblikke, når serien går i gang.
Lena Headey har af flere kritikere fået ros for hendes "følsomme, melankolske og på samme tid hårde" udgave af Sarah Connor. Og jeg begriber ganske enkelt ikke hvorfor. Hun har omkring tre ansigtsudtryk, der består af "jeg ser sur og vred ud", "jeg ser utilfreds ud, mens mine øjne flakker" og "jeg er ked men bestemt". Thomas Dekker som John Connor vidner desværre heller ikke om den store skuespiller i begyndelsen af sæsonen, men han har dog sine øjeblikke.
Til gengæld er der to klare vindere: Summer Glau er den lækre, sjove og gennemførte Terminator, der har til opgave at beskytte John Connor i denne omgang. Hendes mekaniske optræden er morsom, og man aner maskinens forsøg på at forstå verden omkring sig understøttet af Glaus hamrende effektive mimik og skuespil. Og så er der Brian Austin Green: glem Beverly Hills og nyd en rå, voksen og solid skuespillerpræstation, når Austin Green tager rollen som Derek Reese - bror til Kyle Reese og dermed John Connors onkel.
Der er tider hvor man føler at Sarah Connor Chronicles gentager de første to film igen og igen, bare med den ene Terminator efter den anden der sendes tilbage i tiden. Tidsrejsebranchen har kronede dage i TSSC.
Man undres undervejs i sæsonen over, hvornår der mon kommer nyt under solen. Men mens man undres over dette, får serien over de ni afsnit stille og roligt sneget nye elementer og ideer ind i universet. Og de virker.
Første sæson er således en ganske god start på serien, og med nok respekt for kildematerialet til at fornøje de fleste Teminator-fans. Kan anbefales.