Tobe Hoopers Texas Chainsaw Massacre står stadig lysende klar for mig, og det er selvom det er mere end 13 år siden, jeg sidst så den. Det er en film (det var det i hvert fald dengang), der med spandevis af blod, en brummende motorsav og tonsvis af uhygge, fik mig og mine kammerater til at kravle lidt længere tilbage i sofaen og se filmen i etaper (vi var heller ikke mere end 10 år dengang). Nu kommer så fortællingen, der ligger forud for dette, historien om Leatherface og om tiden før han samlede sin første motorsav op.
Alt dette skal naturligvis gå ud over nogle mennesker, i dette tilfælde fire unge og forelskede mennesker, der tager turen tværs over USA for at melde sig under den amerikanske fane og kæmpe i Vietnam-krigen. Eric (Mat Bomer) er storebroderen, der allerede har været af sted en gang, men som denne gang drager i krig med lillebroderen, en bror, der for længst har gjort op med sig selv, at han ikke vil af sted, men som ikke kan få det sagt til sin patriotiske storebror. De kommer dog aldrig så langt, og før de ved af det, havner de i kløerne på Texas mest skræmmende og ubehagelige familie, anført af Charlie Hewitt (R. Lee Ermey), der ved at have tilsnusket sig en politiuniform, hiver sagesløse mennesker med hjem og får sin blodtørstige søn til at partere dem.
Og selvfølgelig er det en hårrejsende og ikke mindst blodig fortælling, men The Beginning er alligevel samtidig en smule halvtam. Det hele foregår omkring huset, og det er der i sig selv ikke noget galt i. En film som Wolf Creek var skræmmende og meget intens, selvom den reelt foregik i et gammelt værksted, men Texas Chainsaw Massacre når aldrig så langt. Effekterne er flotte, hvis man kan tale om at folk skæres op og der er indvolde alle steder, kan være flotte, men uhyggen udebliver totalt. Du er fra starten klar over, at det her bliver grimt, så du afventer bare deres skæbne, hvilket for langt de fleste, hvis ikke alle, ender med at de hænger fast på en motorsav.
Det eneste virkelig gode, og her afslører jeg slutningen på filmen, er at alle tager billetten. Modsat de fleste amerikanske film, hvor en eller anden forvildet ung pige kommer ud af det med skindet på næsen, så går de alle i døden i The Beginning. Men det er ikke nok til at redde denne prequel fra at virke en smule unødvendig.