Filmen:
Siden muskeleposet 300 har man kunne undre sig over hvad der skulle blive af Gerald Butler, og hvilken retning hans fremtidige film skulle gå. Svaret har indtil videre mest været hårdkogte actionfilm, men nu skal han åbenbart også lave romantiske komedier. På den anden side minder hans rolle i denne film meget om en hårdkogt actionfigur, så der er vel egentlig ikke den store forskel. Han spiller taberen Milo, der forsøger sig som dusørjæger, en ret trist beskæftigelse, der bliver betydeligt sjovere da han får til opgave at hente sin ekskone, en karrierebevidst journalist der er stukket af fra sin kaution. To fluer med ét smæk, dels får han lidt penge, dels får han hævn over sin ekskone ved at stille hende for retten. Men så let går det selvfølgelig ikke, og snart må parret, á la Mr. and Mrs. Smith, flygte for livet sammen.
I The Bounty Hunter har vi en romantisk actionkomedie, der ikke er særlig romantisk, sjov eller indeholder god action. Romantikken udebliver, eftersom Jennifer Aniston (der spiller ekskonen) og Gerard Butler ikke har skyggen af gnist eller kemi mellem sig, og actionsekvenserne består ikke af meget mere end lidt skyderi frem og tilbage, af grunde som man sjældent interesserer sig for eller følger med i. Det der gør sig bedst i filmen er de komediske indslag fra birolleindehaverne. Jason Sudeikis (Saturday Night Live) er fuldstændig lysende, og det samme gælder andre biroller. Men når sure Gerard Butler springer rundt og prøver at være mandlig, hjælper det ikke det store, og de medvirkende har svært ved at kompensere for alle dårligdommene.
Men hvad så med Jennifer Aniston? Jovist, hun bliver nok aldrig Oscar-materiale, men her klarer hun sig helt fint. Det skal siges at hverken hun eller Gerard får særligt meget at arbejde med fra filmens manuskript. Spørgsmålet er hvilken romcom vi skal sætte vores lid til i år? Måske Going the Distance, som har premiere om nogle måneder. Eller måske skulle man bare skippe romcoms helt...
Billede:
Billedmæssigt er der ikke meget at skrive hjem om. Filmen er i lidt rødvarme toner, hvilket også gælder hudfarverne. Men detaljerne og skarpheden er der intet i vejen med, og derfor må billedet siges at være godkendt, selvom filmen ikke ligefrem er en visuel fest. Formatet er 2.35:1 og kodet med AVC.
Lyd:
Lyden gør præcis hvad den skal og ikke meget mere. Vi får en ren og klar dialog, men ikke meget mere end det, og surroundhøjtalerne høres sjældent. Det er et typisk lydmix for en romantisk komedie, med andre ord.
Ekstramateriale:
Der er en Making Of med i ekstramaterialet, og også en "Rules of Outwitting a Bounty Hunter", som er en gennemgang af hvordan man undgår dusørjægere. Ikke udpræget spændende, nej.