Forestil dig en stille aften, hvor du suser gennem udvalget af film til leje, og du så falder over én, der fortæller historien om en gruppe unge fanget i Rusland, mens aliens raserer. Det lyder jo ganske spændende.
Forkert. Om ikke andet hvis der står The Darkest Hour på filmkassetten.
The Darkest Hour byder på et miskmask af pseudo-science og action, når en bunke lydbølge-baserede aliens indtager Moskva og resten af verden. Vi følger en gruppe irriterende og ligegyldige unge, der nu befinder sig midt i dette kaos. Men lad os bare få gang i spoilere, sådan at du for alvor kan få den spoleret. Jeg vil nu gennemgå handlingen, der er så hullet som en sønderskudt si.
For det første lander de her aliens og suger åbenbart hele verdens strøm væk. Alt slukkes. Altså lige på nær i de scener, hvor det ser godt ud med flimrende lamper. De her aliens er lynhurtige og intelligente. Når de rammer en person, så sprænges denne til atomer. Med mindre at det er hovedpersoner eller personer, der lige skal lide lidt. Ligesom seeren.
Når vi nu har slået fast at der ingen strøm er, og fly verden over styrter ned og det hele er i kaos, så er det heldigt at få overlevende har lugtet lunten: de semi-usynlige (igen afhængigt af behov i historien) aliens kan ikke se personer gennem glas (eller hvis de gemmer sig under en politibil og er helte) - eller jo, de kan se dig, hvis du står en kilometer væk i et højhus. Det må være noget med vinden.
De her aliens har også problemer med metal, hvorfor man i løbet af ingen tid kan bygge sig en smart overtop af brugte nøgler og Harman Kardon-højtalere. Her er det igen vigtigt at huske, at hvis man er hovedperson opløses man ikke med det samme. Her vil der oftest være tentakler der hiver en mod fjenden, så eksempelvis ben behøver ikke beskyttes. Her er et par trendy jeans eller militærbukser at foretrække.
Skulle du møde en russisk elektriker, så glæd dig over at han kan stykke et dødeligt våben sammen af sit hjemmegrej. Et våben der skyder mikrobølger og som naturligvis kan bruges mod de her aliens. Skulle denne russiske elektriker dø, mens du gemmer dig fire meter væk, så trøst dig med at fysikkens love ophæves, således at du kan bukke dig ned og samle hans våben op.
Apropos fysikkens love. Tid. Skulle du som hovedperson være i knibe, så bare rolig: din efterfølgende alien venter pænt. Måske spiller han en intergalaktisk form for syvkabale. Hvem ved? Det er svært at vurdere, når man har travlt med at forhindre hjernen i at implodere.
Heldigvis er der håb forude. Ganske vist er hele verden ramt af aliens, men en ubåd venter i havnen parat til at tage overlevende med (hvorhen?). Desværre så er de her hundreder af aliens mellem heltene og friheden. Bare rolig: der er kun tre på vagt. Og nakker du dem med et af dine microwave-våben (ja den russiske øverstbefalende på ubåden laver lige en kopi), så spiller glædesmusikken.
Apropos ubåden. Efter en sejltur (?), så rammes vores helte og heltinder af en eksplosion til venstre for dem. Modsat hvad de fleste ville forvente, når de har ubåden i syne cirka 25 meter foran dem, så svømmer de ikke straks mod denne. Eller det vil sige, at det gør de, men ikke heltinden. Hun er jo faldet cirka to kilometer mod venstre IND PÅ LAND. For helvede...
Joel Kinnamann, Olivia Thirlby, Max Mighella og især Emile Hirsch kæmper en forgæves kamp. Ikke mod de onde aliens, men mod den uduelige historie. Alligevel får den én karakter ekstra fordi de prøver, fordi effekterne er hæderlige og fordi slutmusikken var okay.
Nå, men snip snap snude, hun bliver reddet og får en sms fra sin mor (FOR HELVEDE... blev der sagt) og så er den historie ude. Langt ude. Hold dig væk.
