The Darwin Awards

"Der findes to ting, som er uendelige: Universet og den menneskelige dumhed. Og når det gælder universet, er jeg endda ikke helt sikker."

Overstående er et citat af Albert Einstein og når jeg hører om The Darwin Awards og de folk som vinder priserne, er jeg næsten tvunget til at give den kære professor ret. The Darwin Awards er internetbaseret pris, der hvert år tildeles den person der har formået at slå sig selv ihjel på den mest åndssvage måde, hvad enten det er ved at sprænge sig selv i småstykker med dynamit eller ved at blive knust nedenunder en colaautomat. Idéen bag prisen er, på trods af hvor hånende den er, stadig ment som en tak til den afdøde vinder, da idéen er at de nominerede ved at dø eller ved at kastrere sig selv og befrir os andre for deres stupiditet, gør oddsene for at overleve væsentlig nemmere for resten af os, den såkaldte gene pool.

Og hvordan tager man så et internetfænomen som The Darwin Awards og omsætter det til en sammenhængende film? Svaret er, at det gør man ikke. Handlingen går ud på at polititeknikeren Michael Burrows (Joseph Fiennes) rejser landet rundt til de forskellige Darwin-uheld, for at kortlægge årsagerne til hvad der driver mennesker til at opføre sig så ubønhørligt dumt som de har gjort. Undervejs møder han en køn forsikringsagent og sød musik opstår. Desværre bliver det ikke til ret meget mere.

Det er et spinkelt forsøg på at skrive de uafhængige Darwin-ulykker sammen og derfor er der ingen kontinuerlighed i filmen. Faktisk virker hele filmen bare som en undskyldning for at filmatisere de forskellige dødsulykker og for at udbryde internetfænomenet. Desuden kan jeg ikke helt ryste tanken af mig, at de portrætterede ulykke alle har fundet sted i virkeligheden, og på trods at hvor dumme eller uansvarlige disse mennesker har opført sig, så er det stadig yderst morbidt at grine af det.

Historierne fra www.darwinawards.com egner sig faktisk bedst som en hurtig vennefortælling a la "Hey, har du hørt den om ham der..." end de egner sig til at blive filmatiseret. The Darwin Awards er et anderledes på at lave en komedie, men når den hverken er sjov eller sammenhængende, så nytter det ikke rigtig noget og i sidste ende fremstår filmen ligesom de mennesker den handler om, nemlig ganske idiotisk og overflødig.