Politik har jeg altid fundet relativt interessant. Men når det kommer til politikken i Storbritannien falder min interesse drastisk. Tony Blair har aldrig rigtig sagt mig noget, det samme gælder den nuværende premiereminister Gordon Brown. Dog finder jeg dem en smule mere spændende nu da jeg har set The Deal. Filmen skal forstås som en slags forgænger til The Queen som er lavet af samme instruktør. The Deal er også fra 2003 og blev vist som en tv-film tilbage i Storbritannien den gang. Nu har man, højst sandsynlig på baggrund af The Queen's kommercielle succes, valgt at udgive The Deal i Danmark. Dog er den i forhold til Danmark en meget irrelevant film som jeg allerede nu spår meget lille succes herhjemme.
Filmens reelle udgangspunkt er et afgørende og åbenbart meget omdiskuteret møde mellem Tony Blair og Gordon Brown på restauranten Granita i det finere London. Dog foregår det meste af filmen før dette møde og opbygger de to personers indbyrdes forhold over en periode af 12 år. De to mænd mødes første gang da de begge er blevet valgt ind i parlamentet og på tilfældig vis ender i kontor sammen. Her opbygger den dybt ambitiøse og alvorlig skotte Gordon Brown et specielt og personligt bånd til den mildt snobbede engelske advokat og familiefar Tony Blair. De to personer har dog, når det kommer til stykket, ikke meget tilfældes udover deres politiske overbevisning. Labour-partiet er i dyb krise og de er begge enige om at der skal nyt blod til for at få oprejsning igen. Dog begynder stridigheder pludselig at opstå, da Labour-partiets leder og kandidat til premiereministerposten, John Smith, dør. Den ellers passive Tony Blair forsøger nu pludselig at få magten, og kampen mellem Brown og Blair begynder.
Hele filmen har et semi-dokumentarisk feel, hvilket gør den meget troværdig i hele dens opbygning og fortælling. Problemet er bare at fortælletempoet aldrig rigtig stiger, hvilket det gør den ret jævn, og til tider også direkte kedelig. Dette kan højst sandsynlig være fordi man på forhånd ved hvem der vinder "magtkampen". Filmen føles ligesom flere år forsinket, og specielt i forhold til den smule interesse man som dansker skulle have i emnet. Når den alligevel er bedre end bare jævn, er det primært på grund af samtalerne mellem Blair og Brown. Begge præstationer er solide, og jeg kan specielt godt lide David Morriseys karakteristiske fortolkning af Brown som en indelukket skikkelse der har svært ved at se udover sine egne ambitioner.
Der findes rigtig mange politiske film på markedet lige p.t. som er langt mere interessante og relevante end The Deal, så tag og se dem i stedet, medmindre du er fan af Tony Blair, Gordon Brown eller politik i Storbritannien. Jeg er ingen af delene.