The Detonator

Det er efterhånden ved at være længe siden, jeg har set Wesley Snipes i en anstændig actionfilm. Tilbage i halvfemserne, hvor hans film havde masser af attitude, dengang hvor det hele ikke var blevet trummerum endnu. Hvide Mænd Kan Ikke Dunke var cool, U.S. Marshals var underholdende, i Blade-filmene var han i sit es, men i alle andre film er det blot kliché efter kliché, og desværre så er The Detonator er ingen undtagelse.

Sonni Griffith er agent for Homeland Security, men muligvis ikke ret meget længere, han er for vild og for voldelig, og derfor skal han snart retsforfølges hjemme i Amerika. Det er dog ikke hans største problem, da han i sidste øjeblik får til opgave at beskytte et vidne i en sprængfarlig sag, et vidne, som skurkene naturligvis jager som gale.

The Detonator indeholder alt det du kan forvente: skidt og grinagtig dialog, den obligatoriske biljagt og så selvfølgelig en sexscene, der vanen tro sker fuldstændigt usammenhængende med resten af historien. Derudover så slutter filmen af med et plottwist, som du har regnet ud for længe siden; skidt og uinspirerende. Her er ingen overraskelser at finde overhovedet. Opskriften bliver fulgt til punkt og prikke, uden svinggerninger, og der går selvsagt ikke ret lang tid, før det bliver kedeligt.

Snipes vil gerne bringe masser af attitude til sine film, men det lykkes ham bare ikke. Det bliver alt for hurtigt alt for ensformigt. The Detonator er ikke andet en endnu en actionfilm, hvor skurkene, som naturligvis har klodens mest irriterende russiske accenter, jager en snarrådig superagent, der render rundt med en flot pige på armen. Det her er meget middelmådigt, der er ingen ting som springer i øjnene, blot endnu en jævn film af dem, som vi alle sammen har set tusind gange før.