Sagt på godt jysk så var jeg ikke ligefrem begejstret for første episode af Telltale's The Expanse, det nye science fiction-eventyr baseret på Amazon Prime-serien af samme navn. Godt nok havde den genopståede udvikler formåede at konstruere en solid spilmotor med bedre kontrol og mere reel udforskning, end hvad vi var blevet spist af med under studiets første inkarnation, men desværre formåede de slet ikke at bygge noget som helst interessant oven på det ellers lovende fundament. Karaktererne virkede flade og karikerede, plottet kom ingen vegne, og de svære valg og den dynamiske dialog, der førhen var studiets absolutte vartegn, glimrede ved deres fravær.
I alt fairness var det dog også kun første episode ud af fem, så jeg havde stadig en smule håb om, at det ville blive bedre, da jeg startede anden episode. Indledningsvis ser det ud til, at intensiteten og de svære valg nu endelig vil melde deres ankomst. En gruppe rumpirater er i hælene på vores rumskib The Artemis, og vi har hverken de fornødne våben til at klare dem i kamp eller hastighed nok til at flygte. "Whatever you choose will be wrong. And it's your fucking job to choose, Captain," grynter den sammenbidte pilot Khan.
Men det er løgn. Spillet forsøger ikke engang at give illusionen af valg, og din karakter, Camina Drummer, kommer helt uden det mindste input fra spilleren frem til en løsning, der involverer, at man gemmer sig blandt vragresterne fra en episk rumkamp, der meget belejligt fandt sted lige i det galaktiske nabolag. The Artemis lykkes dog kun halvvejs med at ryste piraterne af sig, og på samme måde har denne anden episode svært ved at ryste sine indledende fejl af sig. Som illustreret mangler der meningsfulde beslutninger - de er om muligt endnu færre og mindre betydningsfulde end i første episode - og det hele er igen ovre, næsten inden det begynder med blot lidt over en times spilletid.
Selvom fremtidsudsigterne for spillet er meget dystre, så glimtede der alligevel et par svage stjerner på den overskyede og mørke himmel. Jeg var allerede godt i gang med at formulere en kritik af karaktererne, der indtil nu har virket lige så stive og kunstige, som de metalliske legemer flere af dem allerede har fået installeret, da amputation åbenbart er nemmere end små kirurgiske indgreb i spillets sci-fi-univers. Men så gav jeg den førnævnte pilot Khan - der indtil da havde været en kvindelig kaptajn Haddock - en luksuriøs cigar, jeg havde fundet ved at udforske i den forrige episode. Pludselig blev jeg serveret en levende og engagerende anekdote, der alene takket være det gode stemmeskuespil og de levende karakteranimationer føltes mere spændende, end noget jeg rent faktisk havde oplevet i selve spillet indtil videre. Selvom det føles lige lovligt "CRPG" at blive bedste venner med en karakter, fordi du giver dem en lille gave, så var det fantastisk at se, at min udforskning rent faktisk blev belønnet.
Et andet lyspunkt var en kort sektion, hvor man skal snige sig forbi en række søgende droner på vraget af et plyndret rumskib. Nej, det kan selvfølgelig ikke mekanisk måle sig med et mere action-orienteret spil, men det er lovende at se, Telltale begynder at bruge spillets solide styring i det vægtløse rum til at introducere noget mere traditionelt gameplay. At de efterfølgende skududvekslinger, så blot var ekstremt nemme quick-time-sekvenser, må vi nok bare lære at leve med.
Så der er altså fremgang at spore. Men kun af meget begrænset omfang, og ikke helt nok til at kravle længere op af karakterstigen. The Expanse: A Telltale Series skal til at aktivere sit hyperdrive, hvis det skal nå bare at blive nogenlunde anstændigt.
