Hvis du, som jeg, mente at den første Fantastic Four-film lavede et af de største huller i jorden i de senere år, så kan du roligt læse videre. Hvis du derimod var godt og grundigt lun på den første film, og mente at det spandex-klædte firkløver er en af de bedre superheltefilm i nyere tid, så lad være med at læse med, for det bliver grimt herfra og nedefter.
Rise of the Silver Surfer er hvad der sker, når en af de mest rædselsfulde tegneseriehæfte-film får en fortsættelse. Den er bedre, ingen tvivl om det, men det er kun en hårsbredde, og for hver lille ting som Tim Story får rettet op på, så ødelægger han til gengæld tre. For hvordan får man både proppet Silver Surfer og Galactus ned i gryden, fyldt på med siruptykke CG-effekter og ødelagt kemien mellem Ben Grimm og Johnny Storm i en og samme film? Ja, jeg ved det ikke, men det er lykkes for Tim Story. Det virker faktisk som om fortsættelsen er drønligeglad med, hvad eller hvem tegneseriens fans elsker i Marvels hæfter, for alt bliver proppet ind som det passer instruktøren.
I Rise of the Silver Surfer er det naturligvis den intergalaktiske Galactus, der er på spil. Hans appetit er enorm, og da han får øje på Jorden, sender han Silver Surfer i forvejen for at varme sovsen op. Men det går hverken værre eller bedre, end at den surfende Oscar-statue, støder hovedkulds ind i Reed Richards og resten af slænget fra Fantastic Four, og så er fundamentet ellers lagt til en lang CG-opvisning, mens skuespillet og historien lægges pænt på hylden.
92 minutter skal du trækkes igennem, hvis du sætter dig ned for at se Rise of the Silver Surfer, og i de 92 minutter skal du stå model til at Galactus er en stor, sort sky. At den metalliske surfer ligner noget, der er lavet med Photoshop i begyndelsen af halvfemserne, mens de fire helte, komplet i upassende spandex (med undtagelse af Jessica Alba) både leger far, mor og børn og roder sig ud i nogle deciderede tåbelige scener. Det hele er så ringe, at den overspillende Julian McMahon (Dr. Doom) faktisk viser sig som filmens største lyspunkt. Jeg sidder med garanti ikke i sofaen, når den tredje film i serien ender på DVD. Dette har været mere end nok for mig.