The Fast and The Furious har aldrig været andet end et udstillingsvindue for smukke biler og smukkere piger. Mens Vin Diesel i det mindste gav den første film en smule charme og kant i rollen som Dominic Toretto, så faldt 2 Fast 2 Furious helt til jorden med sangeren Tyrese og den evigt irriterende Paul Walker som filmens egocentrerede hovedpersoner, der stort set kun udvekslede tostavelsesord og kørte hurtigt. Med The Fast and The Furious: Tokyo Drift, sendes de begge ud i mørket og ind kommer Sean (Lucas Black), manden, der tilsyneladende kun taler med en portion nyopgravede kartofler i munden. Black gjorde sig helt klart bemærket i både Sling Blade og Friday Night Lights, men det bliver mere og mere tydeligt, at han ikke har de store skuespillerevner. Han er bare lidt tung i optrækket.
I Tokyo Drift sendes han, efter et vildt ræs ved en amerikanske skole, en tur til Japan for at bo hos hans far. Med lidt disciplin og et regulært kulturchok i rygsækken, er det meningen, at han skal lære af sine fejl og få tæmmet sin lyst til at træde speederen i bund på de amerikanske muskelbiler. Men biler findes der også masser af i Japan, specielt i Tokyos mange parkeringshuse, hvor de unge ræser om kap i veltunede og overstylede motordrøn, og her løber han ind i Brian Tee (The Drift King), der bliver mere end let irriteret over, at Sean lægger an på hans kæreste Neela (Natalie Kelly). Herfra udvikler filmen sig til ræs, bedrag, nye venskaber, og sidst men ikke mindst opgøret mellem øst og vest. Manuskriptet er papirtyndt hele vejen og dialogen er kun til for at fylde stilheden ud.
Skuespillet er også som forventet lunkent. Lucas Black har en irriterende, nærmest snøvlende måde at få sagt alt på, og kan for det meste ikke se andet end tvivlende eller usikker ud. Bow Wow, den tidligere rapstjerne, der spiller Blacks kammerat, er et sammensurium af alt det, du allerede kender fra ghettoen: En ægte stereotyp, der sælger stjålne varer og lytter til hiphop, mens Brian Tee er det japanske stenfjæs. En ubehagelig, selvsikker og arrogant idiot, der forsøger sig som Yakuza-medlem, og som selvfølgelig skal have byens pæneste pige. Alt er en kliché i Tokyo Drift, der desperat forsøger, at holde liv i en i forvejen dårlig undskyldning for en film. Om det her er Vildt Blod med James Dean i hovedrollen, blot i en 2006-udgave, eller om det bare er spild af penge, må du selv afgøre. Jeg er i hvert fald ikke imponeret.