Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
The Matador

The Matador

Brosnan i sin hidtil mest underholdende rolle. Martin har smidt The Matador i afspilleren og er godt tilfreds med den sorte komedie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

"I look like a Bangkok hooker on a Sunday morning, after the navy's left town."

HQ

Det er replikker som denne, der gør at jeg ikke kan lade være med at holde af den her film. Den afdankede lejemorder Julian Noble har ødslet sit liv væk på sprut, kvinder og alt andet man også køber for penge. Men desværre så har det hårde liv som charlatan, drukmås, og naturligvis også iskold, følelsesløs lejemorder, tæret på kræfterne og da Julian møder den retskafne, naive forretningsmand Danny, så går det op for ham at hans liv måske kunne leves anderledes.

Egentlig så er The Matador faktisk "bare" en buddy-komedie om to vidt forskellige mennesker, hvis skæbner bliver forbundet pga. uforudsete hændelser, men det føles anderledes end i mange andre film. For selvom humoren er kulsort, så har filmen stadig en snas af intelligens over sig, en ting som gør den langt mere underholdende end mange andre amerikanske komedier.

Pierce Brosnan er ikonisk og herlig idet at han fortsætter sin rolle fra James Bond-filmene, og selvom det måske virker lidt plat at se Brosnan udøve nogenlunde samme profession i to vidt forskellige film, så fungerer det ikke desto mindre rigtig godt. Julian Noble er en løgner, et udskud og, ofte, simpelthen bare et regulært røvhul, men alligevel så holder man af ham.

Som du nok kan hører på mig, så er Brosnan årsagen til at se denne film, han er også grunden til at se den mere end én gang. The Matador sjov, kulsort og til tider, anderledes. Det er ikke æstetisk filmkunst og der er også flere ting som ikke helt virker, blandt andet ved Greg Kinnears rolle. Flere af tiltagende virker meget påklistrede og understøttes slet ikke ordentligt i filmen, især hele ideen med Dannys afdøde søn, hvis bortgang han stadig bearbejder; den køber jeg altså ikke.

Dette er en annonce:

Kan du se bort fra den slags uregelmæssigheder, så er The Matador solid underholdning og filmen formår at hæve sig, dog bare lidt, over det overflødighedshorn af amerikanske komedier, som vi er vant til at blive bombarderet med. Helt klart et kig værd.

The Matador
The Matador
The Matador
Dette er en annonce:
The Matador
The Matador
The Matador
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Relaterede tekster

The MatadorScore

The Matador

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Brosnan i sin hidtil mest underholdende rolle. Martin har smidt The Matador i afspilleren og er godt tilfreds med den sorte komedie.



Indlæser mere indhold