The Night Listener er bygget over bogen af samme navn, skrevet af Armistead Maupin, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde hørt om den, før den blev filmatiseret. Men hvis filmen er i nærheden af bogen, så er det hårde sager der vendes på siderne. Desværre har jeg også på fornemmelsen at netop filmatiseringen holder igen og er lidt for stueren, hvilket er ærgerligt.
Filmen handler om Gabrial Noone, en radiovært der fortæller historier, og som gør det ved at plyndre sit eget liv for gyldne øjeblikke. Hans kæreste er lige gået fra ham og da en usandsynlig hård bog om en dreng, (Pete) hvis liv ikke har været andet end voldtægter, generelt misbrug og nu AIDS, lander i hans skød, så kontakter han forfatterspiren og indleder et venskab over telefonen. Men noget virker forkert. Manuskriptet som der er indsendt til forlæggeren er uden fejl, drengen har samme stemme som hans adoptivmor, og ingen har nogensinde mødt Pete.
Dette får naturligvis Noone til at drage ud på en længere rejse for at finde sandheden. Og det er til tider spændende. Jeg siger til tider, fordi netop tempoet i The Night Listener burde have fået en overhaling. Mens mysteriet sådan set er ret interessant, så bruger instruktør Patrick Stettner alt for lang tid til at bygge det op, og som tiden gik blev jeg mere og mere irriteret over den slappe måde som plottet serveres på.
Til gengæld er det svært, endnu engang, at sætte en finger på Robin Williams præstation. Som Gabriel Noone, radiovært og bøsse med ondt i kærligheden, er det svært ikke at fatte sympati for ham. Det samme gælder Petes blinde mor Donna, spillet af Toni Collette. Selv Rory Culkin der spiller Pete rammer plet.
The Night Listener kræver tålmodighed. Det er ikke en rasende spændende film og den falder lidt til jorden ind i mellem, men har du brug for noget at slappe af til, så er den absolut værd at se nærmere på.