Skip to main content
Gamereactor Film The Other Bride
Film

The Other Bride

Det er svært at være kendt. Det er endnu sværere at være kendt og skulle giftes med en anden kendt. Hvad gør man så? Man tager ud på bøhlandet!
Kristian Redhead Ahm 5 september 2012

Oh snap... en chick-flick. Nu får jeg det måske til at lyde som om jeg hader dem, hvilket jeg ikke gør, men jeg ved at visse læsere syntes jeg gør. Sidst jeg anmeldte en, Alt Hvad Du Har af James Brooks, blev jeg anklaget for at være partisk, bare fordi der for 21 år siden sneg sig et y-kromosom ind i mine gener. Tillad mig at gøre klart lige nu, at jeg ikke kommer til mit skribleri med en forudindtaget mening om hvad der er godt og dårligt, så ville jeg skrive uhøflige kommentarer på internettet i stedet for filmanmeldelser. Så vær nu sød ikke at hade mig for min mening. Smag og behag er forskellig.

Desuden er The Other Bride faktisk en af de bedre chick-flicks jeg har set.

Lara og James er to verdensberømte kendisser, så at få deres bryllup til at foregå i hemmelighed er næsten umuligt. De beslutter sig derfor at blive gift på den afsidesliggende, skotske ø Hegg. Men selv der kan de ikke få fred fra pressen, og da det hele løber op i en spids, er de nød til at hyre en lokal pige, Katie, til at fungere som lokkedue-brud.

Jeg ved ikke om det er fordi det her er en britisk produktion skrevet af Sally Phillips fra Smack The Pony, men The Other Bride er faktisk rigtig sjov. Beboerne på Hegg er nogle bonderøve, og Kelly Macdonald som den distræte Katie er et godt indslag. Udover det er manuskriptet på et helt grundlæggende plan godt skrevet. Komedien springer ud af sammensætningen af karaktererne, i stedet for at bero på leflende "kender vi ikke alle sammen det problem?"-situationer.

Desværre går der længe før plottet kommer rigtig i gang, hvilket er en skam, siden det kun er et spørgsmål om tid inden Macdonalds nuttethed bliver påtaget. Men når den endelig kommer i gang, er der nogle meget ømme øjeblikke, jeg ikke havde troet mulige i den her type film. Indimellem bliver det dog lidt for sukkersødt, uden at være anstrengende.

Med alt det sagt er The Other Bride en fin kærlighedshistorie der overraskede mig positivt.

Ekstramateriale:
Intet.

Fuld profil 136 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.