Jeg har aldrig læst Susan Coopers fantasy-serie om drengen Will Stantons kamp mod mørket, så jeg var klar på at opleve et måske forfriskende alternativ til Harry Potter og alle de andre fantasy-film der bliver spyttet ud måned efter måned. Dog blev jeg trist over at se det færdige resultat, og jeg er sikker på at Susan Cooper har det på samme måde.
Da den unge pubertetsplagede Will Stanton fylder 14 år, går det op for ham at han har specielle kræfter. Han begynder at se underlige tegn i alting, samtidig med at han bliver ulykkelig forelsket i en ældre pige. Da han kort tid senere møder en gruppe som går under navnet "De Gamle" begynder han at se en mening i sine evner. Will bliver fortalt at han er den syvende søn af den syvende søn, og dermed en tegnsøger. Mørkets rytter har fået færden af Will, og han har nu 5 dage til at finde 6 tegn der er gemt i forskellige tidsaldre, ellers overtager mørket Jorden og det betyder dommedag.
Jeg synes egentlig at idéen lød interessant og kunne også godt lide måden hvorpå historien udfoldede sig, til at begynde med i det mindste. Desværre begynder filmen dog at spinde alt for mange tråde på, og halvdelen af dem er dybt overflødige. Det er som om at folkene bag filmen ville have alt fra bogen med, men så til sidst har glemt at tænke over sideplottene. Det resultere i at filmen adskillige gange prøver at bygge noget interessant op, og derefter fuldstændig glemmer alt om det. Det er samtidig med til at ødelægge grundhistorien. Man har ingen anelse om hvorfor de enkelte tegn befinder sig lige netop de tidsaldre de gør.
Skuespillet er heller ikke ligefrem noget at råbe hurra af. Alexander Ludwig er som Will Stanton nok en af de værste eksempler i filmen. Han har en kedelig tendens til at overdramatisere rollen og prøver flere gange at være supersej, hvor det bare ender med at han virker unaturlig og irriterende. Ian McShane som Merrian Greythorne er heller ikke lige hans mest udfordrende rolle. Mest af alt ligner det han har taget rollen som Merrian for at holde pause fra andre, måske mere krævende roller og han bryder aldrig igennem på noget tidspunkt. Det samme kan siges om Christopher Eccleston som den mørke rytter. Som filmens skurk virker han på intet tidspunkt i nærheden af skræmmende eller farlig, og det er virkelig en af filmens store fejl.
En anden fejl er filmens udseende. Flere gange nød jeg faktisk de interessante kameravinkler der blev anvendt, og at filmen ikke bare var en ny omgang storslået kamp med masser af magi i forskellige farver. Desværre ødelægges alt dette når filmen for alvor stiger i tempo, og pludselig går den fra en interessant fortælling, til hvad der ligner en lam b-filmsproduktion i forhold til dens fantasy-søskende. Der bliver brugt adskillige simple virkemidler for at give en magisk illusion, men langt de fleste er alt for utroværdige.
Jeg kunne ikke andet end at ærgre mig da filmen var slut. På den ene side blev jeg nemlig fænget af filmens simple og anderledes præmis med at finde de 6 tegn inden mørket overtog verdenen, men måtte sande at det ikke kan redde filmen fra at bestå af dårlige effekter, fesent skuespil og plothuller på størrelse med Hogwarts. Det hele ville egne sig bedre til en miniserie for børn søndag morgen, for som spillefilm er den uduelig på alt for mange punkter. Jeg er dog begyndt at overveje om bogen skal læses, bare så jeg kan få samlet op på alle sorte huller filmen har. Gem venligst eventuelle forsættelser til en anden god gang... ej, bare glem dem helt.