Skip to main content
Gamereactor Film The Skeleton Key
Film

The Skeleton Key

Det kan ikke altid svare sig at hjælpe de ældre. Steen har set hvad der gemmer sig i de mørkeste afkroge i Louisiana.
Steen Marquard 12 december 2005

Kate Hudson spiller den unge Caroline, som arbejder med ældreforsorg for et gammelt ægtepar, boende i et gammelt, skummelt hus i Louisiana. Huset gemmer på en frygtelig hemmelighed, der plager dens beboer, og inden længe vikler hun sig ind i en gyselig affære.

Huset har været fundamentet for en lang række af mørke, okkulte ritualer, og efter Caroline opdager disse effekter, begynder hun, og især ægtemanden Ben (John Hurt), at blive påvirket af de sorte besværgelser.

Det kan tydeligt ses at filmen er skabt folkene bag The Ring, da vi her har med et gys at gøre, som opbygges gennem nervepirrende scener og knirkende brædder, rettere end ved afhuggede hoveder og Wes Craven-lignende virkemidler. Til trods for at manuskriptet ikke er synderligt originalt, leveres varen på ganske fornem vis, hvor især John Hurt gør det blændende i hans beskedne rolle.

Der er godt med gys og gru at hente, så selvom jeg på mange måder fandt den generisk i mange henseender, kan den anbefales til alle fans af genren. Jeg har i hvert fald stadig mærker i armen efter lange negle, så se den kun med en pige på eget ansvar.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.