I skrivende stund har The Social Network vundet et væld af priser, inklusiv en Golden Globe for bedste film, og er desuden nomineret til otte Oscars, blandt andet bedste film, bedste instruktion, bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle.
Med andre ord behøver jeg næppe fortælle dig, at dette er en fremragende film. Men måske har du, kære læser, ikke set den endnu, og undrer dig over hvordan en film om Facebook kan være så spændende. Og det er et godt spørgsmål, men også et der rammer lidt ved siden af. The Social Network er nemlig ikke en film om Facebook i sig selv, men i stedet en film om folkene bag - og det er en helt anden størrelse. Det er en film om venskab, ambitioner, brudte løfter og bedrag. Mest af alt bedrag. Og den er afsindigt godt udført.
Det er nok for meget at bruge ordet "karaktermord" om filmens portræt af Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg, men det er bestemt ikke noget smigrende billede, der tegnes af manden. Han fremstår som kynisk, arrogant og med tvivlsomme sociale evner, selvom der heller ikke er nogen tvivl om at han er genial og iderig.
Filmen fortælles som en blanding af flashbacks og retshøringer. Zuckerberg er blevet sagsøgt fra to fronter. Fra den ene side af Eduardo Saverin, Zuckerbergs forhenværende bedste ven på Harvard og medgrundlægger af Facebook, som nu mener at han uretmæssigt er blevet skubbet ud af firmaet. Fra den anden side af tvillingebrødrene Cameron og Tyler Winklevoss og deres forretningspartner Divya Narendra, der tidligere har ansat Zuckerberg som programmør, og mener at han har stjålet ideen til Facebook fra dem.
Det lyder måske lidt tørt på papiret, men fortællingen er skruet sammen med et vid og et overblik der gør, at man aldrig keder sig eller bliver hægtet af, på trods af at der springes heftigt frem og tilbage i kronologien.
Instruktør David Fincher og manuskriptforfatter Aaron Sorkin er et perfekt makkerpar. Scene for scene, replik for replik er manuskriptet utrolig stramt skåret - her er ikke et eneste overflødigt øjeblik, og der går dårligt et minut, uden historien bliver båret fremad, eller vi lærer noget nyt om figurene.
Og Finchers instruktion er intet ringere end mesterlig. Han kan få noget så dødsygt som et mødelokale til at se godt ud, og fra start til slut er hver eneste skud og vinkel rent guf for øjene. Det meste af filmen foregår i kontorer og kollegieværelser, og alligevel følger det ene flotte billede det andet. I en scene sent i filmen deltager de to Winklevoss-tvillinger, figurer vi som seere ikke har den store sympati med, i et rokapløb i England, der umiddelbart ikke har den store betydning for plottet - alligevel sidder man og knuger sit armlæn af spænding, og det siger alt om instruktionen. The Social Network er værd at se for billedsiden alene.
Alle de medvirkende spiller røven ud af bukserne, fra Jesse Eisenberg, der er perfekt i rollen som Zuckerberg, til selv Justin Timberlake, der giver den hele armen som Napster-grundlæggeren Sean Parker, der kommer med i Facebook fra sidelinjen og er en vigtig årsag til at venskabet mellem Zuckerberg og Saverin krakelerer. Det er en film uden helte, og der er meget få figurer man oprigtigt kan holde af, og alligevel er man som seer fuldstændig bundet. Fantastisk.
The Social Network er uden tvivl en af sidste års bedste film, et gribende, morsomt og stærkt underholdende drama, og du snyder dig selv ved ikke at se den.
Ekstramateriale:
To-disk-udgaven af The Social Network er pakket med lækkert ekstramateriale. For det første har filmen to kommentarspor, et med instruktøren David Fincher, og et med forfatter Aaron Sorkin og de fleste af hovedrolleindehaverne. På bonus-skiven er der for det første halvanden times dokumentar, der går bag optagelserne til filmen, krydret med interviews med folk både foran og bag kameraet. Dertil kommer en række mindre film, blandt andet om filmens visuelle stil, postproduktion og Trent Reznor og Atticus Ross' arbejde med det eminente soundtrack. Det hele er eksemplarisk udført, pokkers flot, og rent kræs for filmnørder. Kan varmt anbefales.