Der burde skrives en blues om Jackie Chan. Han er flere gange blevet kaldt en af verdens dygtigste stuntmænd og er mester i flere kampstile, så hvorfor kører hans filmkarriere ikke på skinner? Efter at have medvirket i talrige amerikanske flops annoncerede han at han ikke ville vende tilbage til Hollywood, men få år efter var han nød til at æde ordene i sig. Jeg tror han fortryder at have vendt tilbage mere end nogensinde før, da han sagde ja til The Spy Next Door.
Bob Ho er hemmelig agent for den kinesiske efterretningstjeneste og er midlertidig udlånt til CIA for at hjælpe til i en sag om russiske terrorister. Samtidig bejler han til sin nabo Gillian, men har svært ved at overbevise børnene om at han er den rette for deres mor. Da hun skal ud at rejse en weekend og mangler en babysitter, vælger Bob at tage tjansen. Han forsøger nu at være en god barnepasser og få børnenes respekt.
Som du nok kan høre, er her ikke tale om en fortælling, der vil ændre dit syn på virkeligheden og menneskeheden generelt. Det er flere gange blevet vist, at historier rettet mod børn både kan være komplekse og formidle dybe budskaber, så det piner mig at se hvordan Hollywood gang på gang producerer ekstremt dumme og uinspirerede film som den her.
Udover den søvndyssende handling er næsten alt skuespillet pinligt dårligt. Det er umuligt at tage alvorligt når børnevenlige skuespillere som George Lopez (en meget kendt latinamerikansk komiker) og Billy Ray Cyrus (Hannah Montanas far) skal agere CIA-agenter. Det er komplet grinagtigt.
Den ene solstråle, der lige præcis penetrerer denne mudderpøl, er Jackie Chan. Som altid udstråler han en voldsom karisma og er nem at sympatisere med. De få gange han får lov til at udfolde sig i vilde stunts og kampscener virker det også meget godt, men det er desværre ikke nok til at redde oplevelsen.
The Spy Next Door er en komplet uinteressant og kedelig lille sag der lige præcis kan bruges som halvanden times nonsens til de små i familien.
