Film hvor alting kan ske er virkelig irriterende at se på. Når man sidder der og får fornemmelsen af at der ikke er noget der er givet på forhånd, at der ikke er nogen forklaring. En sådan slags film er Trauma, en beskrivelse af en psykologisk tilstand, som udover ikke at være helt velgjort, har sat dybe spor i undertegnedes bevidsthed. Den er simpelthen så ubehagelig!
Ben er en stakkels mand som kørte galt en sen aften og derved slog sin kone ihjel. Nu er han kommet itl sig selv, eller sådan føles det i hvert fald, men hele hans verden er brudt sammen. Ingenting er hvad de giver sig ud for at være, og Ben prøver nu febrilsk at få sat brikkerne sammen. Alle personerne i Trauma virker dybt forstyrrede, ikke mindst Ben der konstant rager rundt i halvsøvne og ikke rigtig ved hvad der foregår omkring ham. Alligevel formår Trauma at byde på så mange ubehagelige momeneter, at den ikke rigtigt er til at give slip på.
Hvis du er i stand til at smide alle forestillingerne om hvordan en film skal bygges op, og hvor meget den skal fortælle dig, så er Trauma virkelig et syn værd, det er en vaskeægte mislykket perle.