Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Trilogy of The Dead

Trilogy of The Dead

Endelig er George Romeros zombie-trilogi ude på DVD i et lækkert bokssæt. Jon har kigget nærmere på løjerne.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Endelig er George Romeros zombie-trilogi ude på DVD i et lækkert boks sæt, indeholdende 4 skiver fuldstændigt proppede med zombie-guf! For fans af genren og skrækfilm generelt er dette boks sæt et absolut must. En lignende boks har været tilgængelig i udlandet tidligere, men det er præcis denne seneste samling som indeholder alt en zombiefreak kan drømme om.

HQ

I 1968 var det ikke bare hippiegenerationen der blev født. Den på daværende tidspunkt ukendte instruktør George A. Romero fik tillige sin instruktørdebut i form af sort/hvid klassikeren Night of The Living Dead (Night). Men det var faktisk ikke første gang man så zombier på lærredet, men denne film definerede genren. I tidligere zombiefilm blev de levende døde altid kontrolleret af den såkaldte Zombie-Master, men i Night var det derimod en anonym og ukontrollerbar trussel, som spredte sig som et virus. Den eneste "modgift" var at ødelægge zombiernes hjerner og lige siden har dette været den gængse standard for stort set alle zombiefilm som nogensinde er blevet produceret. Man kan mene hvad man vil om kvaliteten af denne lavbudget produktion, men at den er blandt de vigtigste skrækfilm som nogensinde er blevet lavet er indiskutabelt. På DVD’en er filmens format dog desværre ikke i widescreen, men i 4:3 format, som faktisk var det originale format den blev skudt i.

Hele ti år skulle gå før Romero igen skulle traktere genren med godt nyt og denne gang satte han atter en ny standard. I modsætning til andre film i genren fortæller Romero en ganske interessant historie og set i lyset af datidens politiske vinde og temperaturer i USA, kan den ses som et gevaldigt spark i røven til magthaverne. Effekterne var naturligvis groteske da filmen blev sendt på gaden, men i dag er de nok snarere en smule for let gennemskuelige og til tider ligefrem banale. Specielt Zombiernes latterlige blå hudfarve rokker lidt ved troværdigheden, men selvfølgelig er det en altoverskyggende nydelse atter at se denne nyrestaurerede version i widescreen.

I løbet af de seneste 7 år instruerede Romero kun to andre film, før han bestemte sig for at afslutte (?) trilogien han selv havde påbegyndt. I 1985 kom Day of The Dead, som efter min mening er den absolut bedste af de tre film. Tom Safinis effekt-magi er gedigen og de grusomme effekter holder så absolut mål selv den dag i dag. Det er utvivlsomt den mest brutale og blodigste af de tre film. Den skildrer en lille gruppe menneskers skæbne, efter de har barrikaderet sig i en underjordisk bunker i jagten på en kur mod "sygdommen" som hærger verdenen udenfor. De overlevende er delt i to lejre af henholdsvis en gruppe militær og en gruppe videnskabsmænd og forskere. Egentlig handler denne film mere om menneskenes vilje til grusomhed og den tendens vi har til at ødelægge os selv indefra og ud. I 80’erne var genren desværre så at sige uddød og ikke engang Safinis grufulde effekter så ud til at kunne imponere masserne. Filmen floppede på et marked som allerede var overfyldt af lignende titler. Alligevel vil jeg påstå at dette er Romeros bedste film til dato.

Den sidste skive i boksen indeholder lidt af en godbid. Her findes nemlig Dasrio Argentos version af Dawn of The Dead, som er blevet klippet om til det europæiske marked. Filmen er blodigere end Romeros egen version og den er 20 minutter kortere og mere intens end originalen. Desværre er den ikke i widescreen formatet, men faktisk synes jeg at den er en del bedre end Romeros originale film. Endelig er der den timelange dokumentar Document of The Dead med på skiven. Som sagt, er dette boks sæt et must for skrækfilm- og zombie-fans og hvad kan være bedre end at slå tid ihjel med disse klassikere mens vi venter på Romeros nye zombie-mesterværk Land of The Dead?

Dette er en annonce:
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Dette er en annonce:
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
Trilogy of The Dead
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Trilogy of The Dead

Trilogy of The Dead

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Jon Andreas Bjerk

Endelig er George Romeros zombie-trilogi ude på DVD i et lækkert bokssæt. Jon har kigget nærmere på løjerne.



Indlæser mere indhold