Ultraviolet

Da The Matrix kom 1999, satte den helt nye standarder for actionfilm, ikke kun angående det visuelle, men især også angående dybden. Her var en film, som fungerede brillant på alle niveauer - actiongenren opnåede simpelthen genskabt respekt. Man siger, at imitation er den bedste form for ros man kan få, men det er jeg nu ikke så enig i; ikke når imitationen udmunder i det hø, som Ultraviolet er.

Handlingen udspiller sig i futuristisk verden, som er blevet opdelt i to befolkningsgrupper: De raske og de smittede. Nu er det nemlig ikke længere terror, men i stedet en frygtet blodsygdom, der er samfundets største bekymring. De smittede bliver udelukket fra verden, de jages og bekæmpes som om de var kriminelle. Midt i denne krig står Violet (Jovovich), og hun er fast besluttet for at sætte en stopper for det. Hele showet er i øvrigt lavet over en tegneserie af samme navn.

Filmen er instrueret af Kurt Wimmer, som også stod bag Cubic, og det er tydeligt at mærke, for samtlige ideer fra Cubic er nemlig bare blevet genbrugt i Ultraviolet. De to fremtidsvisioner ligner hinanden i en sådan grad, at jeg først havde svært ved at tro det. Jeg brød mig ikke om Cubic, men den er intet i forhold til det møg, som Wimmer har serveret for mig i denne omgang. Ultraviolet føles som en lang teknomusikvideo, bortset fra, at musikvideoerne som regel har mere substans i plottet. Det er simpelthen pinligt.

Nu er det jo ikke fordi, at sci-fi film med Milla Jovovich i hovedrollen, lægger op til noget stort, og meget kan da også tilgives, hvis der blot er god action, men det er faktisk på det punkt, at Ultraviolet skuffer mest. Actionsekvenserne strækkes ud i evigheder, der er ingen variation, og det bliver meget hurtigt kedeligt. Der er masser af slowmotion, bullet-time, store våben og kung fu, men hvad der ikke er, er flair. Ultraviolet er en kopi af en kopi af en kopi, og det kan virkelig mærkes. Der er ingen visioner.

Der helt klart et marked for film som Ultraviolet, men det er ikke en undskyldning for at lave et dårligt produkt. Det endelige resultat er fuldstændig som Jovovich selv: Udtryksløs, uengagerende og meget svær at tage seriøs. Undgå den.