Underworld: Evolution

Da den første Underworld kom på gaden for et par år siden, så var det en mildest talt blandet affære. For selv om filmen indeholdte et spændende univers, masser af action og naturligvis også yndelige Kate Beckinsale, så blev filmen holdt tilbage af sjældent overbevisende dialog og skuespil, såvel som et tempo, der var plaget af alt for mange forklaringer, og til tider var det virkelig som om, at filmen kørte i cirkler. Ikke desto mindre har ægteparret Beckinsale og Wiseman valgt at lave en efterfølger.

Underworld: Evolution starter umiddelbart efter hændelserne, som etteren sluttede med, og rent tidsmæssigt er det faktisk kun nogle få timer, der skiller de to film forløb. Vi følger Selenes og Michael i deres flugt fra vampyrerne, alt imens de forsøger at sætte en stopper for deres nye dødsfjende, Marcus Corvinus. Da plottet fortæller videre om alle personerne fra universet, er det en god idé at have set etteren først, hvis man vil have det fulde udbytte af toeren.

Underworld: Evolution er præcis som du kunne forstille dig, med masser af action, der undskylder tilstedeværelsen af et engagerende eller blot interessant plot, men det er nok også de færreste, der havde forventet det. Det er tydeligt, at Len Wiseman kun har gået efter at levere action, og trods det er også er lykkedes udmærket, så er det ikke helt nok til at holde én fænget hele vejen igennem, og når dialogen ofte kører i decideret tomgang, så er det ikke nok til at bære hele filmen. Skuespillet er også ekstrem lunket.

Det som gøres bedre end i forgængeren, er at filmen holder et langt flottere tempo, en ting som redder den i sidste ende, hvis man sammenligner den med etteren. Underworld: Evolution er en typisk genrefilm, som på ingen måder bringer noget nyt til bordet.