Da jeg så Juno græd jeg. Jeg var alene, det var sent om natten og under den rørende slutning kneb jeg en tåre. Jeg er måske ikke ypperligt mandig, men jeg bliver meget sjældent rørstrømsk til film, og på den måde syntes jeg at Jason Reitman er et filmisk geni, når det kommer til at formidle basale menneskelige følelser. Hans talent består i at skildre tragikomiske karakterer med en forståelse og finesse man ikke ser tit. Hans nyeste og oscarnominerede film, Up In The Air, er endnu et bevis på hans talent... Nej jeg græd ikke den her gang.
Ryan arbejder som professionel fyrer, dvs. at han tjener penge på at rejse USA tyndt og fortælle folk de ikke længere har et job. Han er ekspert til det og nyder sit liv på farten. Da den nye medarbejder Natalie introducerer et system, der lader fyrerne arbejde hjemmefra, protesterer Ryan prompte. Nu er det hans opgave at tage med Natalie på en sidste tur og lære hende hvad jobbet egentlig handler om.
George Clooney ses i mange af sine roller som en playboy der har så meget selvtillid at det grænser til det narcissistiske. Her har vi at gøre med næsten det samme, men med et tragisk twist, det er nemlig et skalkeskjul for lavt selvværd.
Clooney er som altid forrygende og i selskab med Anna Kendrick som Natalie udgør de et meget morsomt makkerpar, som man glæder sig til at følge.
Som i Reitmans andre værker er Up in the Air en komedie, hvor sorgen lurer lige under overfladen. Som seer følte jeg mig lidt underligt tilpas da en først morsom fyrings-scene udvikler sig til et alvorligt og psykologisk opgør. Det er forfriskende at få lov til at grine løs og bagefter undersøge hvad det egentlig er man griner af.
Med et manuskript i top, et glimrende tempo og en spændende, aktuel historie er Up In The Air en seværdig og rørende film.
Ekstramateriale:
For en Bluray er omfanget af ekstramaterialet skuffende.
Man har adgang til kommentarspor, deleted scenes og storyboards, der nok ikke vil interessere andre end de store filmnørder.
Oven i det kommer et finurligt lille indlæg om åbningsteksterne i Reitmans film, som er sjov nok, men hvorfor der ikke er inkluderet nogen bagom-filmen dokumentar i stedet for er mig en gåde.
Det overraskende sparsomme ekstramateriale skal dog ikke holde nogen fra at købe Bluray-versionen, siden det er en meget flot fotograferet film der burde ses i den bedst mulige billedkvalitet.