Denne film, denne pusfyldte skamplet på filmmediet, er Van Wilder: Freshman Year.
I filmen følger vi Van Wilder, en ung skørtejæger der skal til at starte på Coolidge College. Han finder dog hurtigt ud af at Coolidge styres af den militærfikserede Reardon der med sit jerngreb har ulovliggjort alkohol og sex.
Van ser det nu som sin pligt at vælte Reardon og frigøre sit college ved hjælp af sine venner og sin charme.
Hov, der brugte jeg et forkert ord: det lader nemlig til at instruktøren ikke forstår forskellen mellem et glimt i øjet og bare at være møghamrende irriterende. Allerede efter intro-scenen får man en intens lyst til at slukke, da det går op for en, at hovedpersonen er ca. så karismatisk som en liderlig, rabies-inficeret rotte.
For en film der sælger sig selv som værende sjov, virker det som en morbid spøg at denne film er så usjov. Den går direkte efter den billigste løsning med sine jokes i håb om bare at kunne tilfredsstille den præpubertære 13-15-årige målgruppe.
Jeg sværger ved min grav at jeg i løbet af filmens halvanden time ikke grinte en enkelt gang. Jeg elskede American Pie og Scary Movie, og selvom tankerne umiddelbart ledes i retning af disse, så er det her ganske enkelt en forfærdelig dårlig film.
Var denne film en hund, ville jeg aflive den, nu får i stedet et 1-tal herfra.