Vegas Baby

Vegas Baby er ikke en film. Det er et stilstudie i hvordan filmselskaber hurtigst muligt kan smide penge ud af vinduet og det er en instruktionsbog til samtlige fremtidige filminstruktører, om hvordan en film ikke skal sættes sammen. Glem American Pie, det her er værre. Glem Varme Drenge, det her er lavere. Vegas Baby sætter en ny grænse for hvor lavt en amerikansk komedie kan synke - en grænse jeg troede for længst var nået.

Fem gode venner tager af sted til Las Vegas, den ene af dem skal snart giftes og derfor skal han naturligvis have en uforglemmelig polterabend. Det er det! Der er ikke mere i det end det, det er set tusind gange før og som om det ikke var nok, så er det også blevet gjort bedre samtlige tusind gange før. Men hvis filmen var sjov, eller blot moderat underholdende, spændende, fornøjelig eller noget som helst som bare er i nærheden af at være positivt, så kunne jeg se gennem fingre med det. Desværre så er det ikke tilfældet.

Denne film er ikke sjov, slut! Humoren er ligeså lam og intetsigende som den er infantil, ikke én gang følte jeg mig underholdt, ikke ét grin eller smil, ikke et eneste lyspunkt i denne tåbelige undskyldning for at udstille bare kvindekroppe. Den er så sygeligt ringe at min frustrationsgrænse blev noget ti minutter inde i filmen, derefter var det bare tortur for mig at se denne film færdig.

Alt er i vejen med Vegas Baby og jeg kunne aldrig i mit liv drømme om at anbefale den til nogen som helst, det ville være dyrplageri mod mennesker, slet og ret. Giv filmen til en du hader, brug DVD-skiven som bordskåner, se den med din kæreste hvis du har lyst til at være single igen og hav mig undskyldt mens jeg ringer til filmselskabet beder dem om at give mig de 80 minutter af mit liv, jeg har spildt på deres møg, tilbage.