Knives Out, Rian Johnsons mordgåde-saga fortsætter med Wake Up Dead Man, hvor Daniel Craig endnu en gang vender tilbage som detektiv Benoit Blanc, sammen med et helt nyt cast, der inkluderer Glenn Close, Josh Brolin, Mila Kunis, Jeremy Renner, Kerry Washington, Andrew Scott og Cailee Spaeny. Men det er den 35-årige britiske skuespiller Josh O'Connor - kendt fra The Crown, Challengers og The Mastermind - der stråler som filmens egentlige hovedperson. Faktisk dukker Craig først for alvor op godt inde i filmens første halve time...
Instruktøren bag Looper og Star Wars: The Last Jedi ved, at publikum i en whodunnit ofte tror, at de er klogere end filmskaberne, og derfor lover han hver gang, han laver en af disse Knives Out-film, at vende tingene på hovedet og give dem noget uventet. Denne gang går han dog mere subtilt til værks end i de tidligere film og fokuserer mere på figurernes psykologi end på en snørklet og obskur handling.
Ja, filmen har alt dét, man forventer af et Knives Out-mysterie: et stjernespækket cast fyldt med excentriske karakterer, masser af humor og uventede twists. Men ingen af disse twists føles påklistrede, som det ofte sker i genren. Tonen er mere dyster, og selvom Craigs Benoit Blanc leverer nogle fremragende øjeblikke, er hans rolle denne gang mindre for at give mere plads til Josh O'Connors karakter og hans udvikling.
Filmen åbner med en lang prolog, hvor alle karaktererne introduceres uden ret meget kontekst. Det er mange informationer på kort tid og kan føles lidt overvældende - men det er værd at yde den (lille) indsats. Tonemæssigt står {Wake Up Dead Man} i skarp kontrast til den foregående film, {Glass Onion}, der foregik i en milliardærs luksusvilla og måske gik lige lovlig langt i forsøget på at bryde genrekonventionerne (ved at skabe et falsk mordmysterium inde i et rigtigt), hvilket efterlod os en smule udmattede og med følelsen af at blive leget med af instruktøren, som om han bare skulle bevise, hvor genial han var (det er han så også).
Wake Up Dead Man kaster i stedet al den opulens væk og præsenterer en langt mere nedtonet film - både narrativt og visuelt. Den store villa er erstattet af en lille nygotisk kirke i en landsby, styret af en moralsk korrupt præst, spillet af Josh Brolin, der manipulerer og radikaliserer den lille gruppe af kirkegængere, som stadig tør møde op.
Den lille, grå kirke og de mørke skovområder omkring den udgør stort set alle filmens locations - et mørkt og stemningsfuldt udtryk, der nogle gange nærmer sig horrorgenren i de mere klaustrofobiske scener (Johnson har selv sagt, at han tog inspiration fra Coppolas Dracula). For mig passer denne visuelle stil - mere beslægtet med efterårsæstetikken fra den første film - langt bedre til denne type historiefortælling end de solrige poolområder og luksusomgivelserne i Glass Onion. Less is more i enhver forstand, og filmen vinder enormt meget på den gådefulde atmosfære, som klæder de temaer, manuskriptet udforsker.
Wake Up Dead Man føles som en mere selvsikker og moden film, mindre optaget af at levere hurtigt chok via umulige plot-twists og mere investeret i figurerne. Selvfølgelig er der et stort mysterium, som kun Benoit Blanc kan opklare, og som titlen antyder, sker der flere overraskende ting i løbet af de 144 minutter. Men intrigen hviler ikke udelukkende på chok og store afsløringer, og tempoet i efterforskningen er ikke helt så hæsblæsende (med den ulempe, at Blanc til tider føles mere som en observatør end en aktiv efterforsker). I stedet er det karakterernes motivationer og deres psykologiske udvikling - hvorfor de handler og tænker, som de gør - der fastholder dig i sædet.
Resultatet er en film, der føles mere introspektiv end de øvrige - mindre medrivende i øjeblikket, men mere interessant at tænke over, mens og efter man ser den. Rian Johnson benytter lejligheden til at udforske, hvad begrebet tro betyder for forskellige mennesker, blandt andet i dialogerne mellem Blanc og Jud (O'Connors præst), hvor de reflekterer over, hvordan tro kan være både en stærk følelsesmæssig støtte og et redskab til at manipulere mennesker - på godt og ondt.
Wake Up Dead Man er endnu en triumf i Rian Johnsons imponerende karriere. Den når måske ikke helt samme højder som den første film, som var snedig, spændende og gennemtænkt i perfekt balance, men den formår at gøre noget nyt med en præmis, der efter tre film stadig ikke virker udtømt. Det er den type film, som - selv hvis den kan efterlade dig lidt kølig umiddelbart - vokser på dig, jo mere du tænker over den, og jo flere gange du ser den. Og det kan du fra den 12. december, når den lander på Netflix.
