Da Spielberg i 1993 skabte filmhistoriens første computeranimerede fortidsøgler, skabte han også en monstrøs game changer hvis indflydelse på filmindustrien langt fra er uddød. I årtier har mennesket haft en blanding af videnskabelig og mytologisk interesse for dinosaurerne, men takket være teknologien kunne vi se dem, studere dem og genopdage deres liv i virkelighedstro transmissioner. BBC greb bolden med deres dyrt producerede naturprogram, Walking with Dinosaurs, som også gav anledning til et teater-show, PlayStation Move-spil og sidste års march i biograferne; Walking with Dinosaurs: The Movie.
Med lige dele blanding af edutainment og palæontologisk eventyr formidles fortidsøglernes liv som et svært klichefyldt eventyr. Dinosaurerne er blevet disneyficeret så publikum inviteres ind i deres hjernebølger og vi hører hvad de tænker oversat til menneskesprog.
Det utæmmede dyreliv synkroniseres med en tæmmet og mekanisk dannelseshistorie om den lille planteæder, Patchi, som vokser op i sin flok og skal kæmpe. Dels for den sociale accept til at blive flokkens leder, dels for kærligheden og dels i konfrontation mod klassiske kødædere. Det bliver ret rutineret i sit håndværk, skåret efter den skabelon som sendte Disney-filmen i forrige generations kreative krise. Vi har set det hele før, alt for mange gange, og nu gentager man opskriften.
Man kunne tro at computerens regnekraft også var blevet brugt til at skrive den upersonlige historie, men maskinerne er formentlig kun brugt til at visualisere dinosaurerne med endnu højere detaljegrad, knasende sprødt på blu-ray. Faktisk så høj at det knækker autenciteten. De syntetiske billeder, kulørte landskaber og virtuelle kameraføringer udstiller øglerne som det, de rent faktisk består af: God grafik.
Nej, dinosaurerne var ganske enkelt mere nærværende, troværdige og farlige dengang i Jurassic Park, selvom der er passeret tyve år efter Spielbergs klassiker. Walking with Dinosaurs: The Movie stagnerer i et børnesikkert rammeværk, med et så skridsikkert underlag at det keder os, alt imens den naturvidenskabelige dimension skrælles væk af gamle, skematiske filmklicheer. Kort sagt: Walk away.
Ekstramateriale:
Hvis man i midlertidigt er fan af Walking with Dinosaurs, eller der gemmer sig en kommende palæontolog i maven (og er under 12 år), så fejler blu-ray-udgivelsen ikke på ekstramaterialet. Med sit farverige, pædagogiske studie og interaktive programmer, er der masser af informationsmateriale om fortidsøglernes tidslinje og arter. Dog blandet sammen med det sædvanlige promovering og kommercielle musikvideoer.
