Den første Wall Street film af Oliver Stone blev lavet i en tid meget forskellig fra vores egen. Mængden af penge der blev pumpet ind i aktiemarkederne og lommerne på de talrige børsmæglere, der arbejdede på den verdenskendte gade, var astronomisk. Graden af psykopatisk opførsel der blev dyrket i disse kredse blev undersøgt af Stone dengang. Nu, med det økonomiske klima i en drastisk anderledes situation, vender han tilbage til verdens økonomiske hovedstad og Gordon Gekko i efterfølgeren Wall Street: Money Never Sleeps.
Jake Moore er en ambitiøs og blåøjet børsmægler for selskabet Keller-Zabel. Han skal til at gifte sig med Winnie Gekko, datteren af den berygtede og nyligt løsladte børsmægler Gordon Gekko, da den enorme økonomiske krise slår til. I et desperat forsøg på at holde fat i sin dagligdag siger han ja til at arbejde for den kyniske Bretton. Samtidig søger han kontakt til Gordon Gekko i et forsøg på at forsone ham med sin datter.
I en film om en af de mest komplekse økonomiske mekanismer nogensinde, havde jeg en hvis forventning om at det ville blive forklaret på enkel vis. Det er absolut ikke tilfældet og som konsekvens af det er handlingen en forvirrende bunke udtryk jeg ikke kender til. Historien om Jakes moralske spil er til at følge og sympatisere med, men lige så snart der diskuteres økonomi er det en kæmpe stopklods. I en film med ordene Wall Street i titlen, sker det temmelig ofte.
Det er egentlig en skam, for skuespillet er på et højt niveau. På trods af at Michael Douglas var meget svækket af sin kræftsygdom under optagelserne, finder han en utrolig energi frem i sin tilbagevenden til Gekko rollen. Shia LeBouf (der burde vende tilbage til mere seriøst karakterarbejde) klarer sig rimelig godt som Jake Moore, og Josh Brolin har en truende intensitet som den iskolde mangemilliardær Bretton.
Jeg bryder mig ikke om Stones nye Wall Street film. De dele af historien jeg kunne forstå, fungerede ikke, slutningen er dårlig og den er for lang. At hele den økonomiske krise bare skimmes over og forenkles til at en enkel mand var skyld i det hele, er simpelthen for useriøst. Gense hellere den første i serien.
Ekstramateriale:
Kommentarspor med Oliver Stone, panelinterview med Stone og de medvirkende, slettede og forlængede scener og en kort dokumentar med titlen Money, Money, Money: The Rise and Fall of Wall Street.
