Guy Ritchie var manden som genopfandt den ærke-engelske actionkrimi, dyrket af drengerøvens mentalitet, in-your-face vold, brune gademiljøer og et svimlende repertoire af britiske bandeord. Cunt, fuck, shit, pussy, balls og dick - hele vejen igennem. En større modsætning til Ritchies sjofle krimier, kan nærmest ikke opdrives. Welcome to the Punch er et britisk forsøg på at genopføre Michael Manns stilrene hav af storbyens lys, såvel som politi/forbryder symbiosen i Heat, blot med britisk accent og London by som baggrund. En stiløvelse badet i blåt lys, glidende kamerabevægelser og minimalistiske kompositioner, men engagementet kommer aldrig forbi filmens polerede overflade.
Æstetikken ikke tilfældig. Welcome to the Punch er blot anden film for den britiske instruktør, Eran Creevy, som tidligere har arbejdet med musikvideoer. Men, én ting er at få popmusik og billeder til at glide sammen i fem visuelle minutter. Noget andet er at arbejde med personskildring, psykologi, indre dæmoner og moralske komplekser i halvanden time. Bare fordi man er mester i musikvideoens kunst, gør ikke automatisk en til en god filminstruktør. Mindst af alt en personinstruktør.
Muligvis har Eran Creevy, ligesom undertegnede, nydt den fantastiske Heat mere end én gang i sit liv, for hans ambitioner falder pladask i samme boldgade. Den stressede politimand, Max, har en personlig besættelse overfor den professionelle tyv, Jacob, som under et røveri sender en kugle gennem lårbenet på strømeren og forsvinder ud af landet. Men besættelsen fortsætter, og da Jacob atter viser sit ansigt i Londons gader, genoptager Max jagten - indtil skjulte omstændigheder gør at de to modsætninger må se hinanden mere i øjnene. Det virker bekendt. Og forudsigeligt.
Hvor er det dog kedsommeligt konstrueret. Max, med sit forpinte blik og sammenbidte tænder, sat overfor Jacob, med det kølige blik og snu forbrydermentalitet. London ligner indersiden af en moderne, ambient natklub, hvor politi og banditter begår sig i slimfit jakkesæt for at dække over et snævert filmbudget. Desværre har Welcome to The Punch en infantil, underudviklet empati for sine hovedpersoner, og en indlevelse der er lige så kølig som scenernes overgjorte billedonani. Undskyld mig platheden, men der er ikke meget "punch" over denne krimi.
Ekstramateriale:
Intet ekstramateriale på Blu-ray udgivelsen.