Givet, jeg er måske ikke inkluderet i målgruppen for denne film, så derfor vil jeg sige tak til Anne, for at give hendes østrogenholdige synspunkt på denne lille, "søde" film. Jeg spillede tennis i mine unge dage og Anne er en pige - ergo vild med kærlighedsfilm - så det kunne da ikke gå helt galt, og dog. Paul Bettany spiller en falden tennisstjerne som ikke længere har det rette "umfph" i sit spil, men den unge Lizzie får sat gang i både hans hormoner og spillelyst (vi taler tennis her), og et spirende forhold opstår mens han kæmper sig op gennem rækkerne i denne noble og traditionsfyldte sport.
Det klikker aldrig helt rigtigt i interaktionen mellem filmens karakterer, og til trods for at Paul Bettany gør det godt, så fungerer samspillet med Dunst aldrig helt, og filmen griber ikke fat i én. Da rulleteksterne dukkede op var både Anne og jeg skuffede, men jeg så da i det mindste Dunst-pigen løbe rundt i tennisskørt, så den halvanden time var ikke helt spildt for mit vedkommende.