Jeg elsker engelske krimier. Glem alt om den fesne, overproducerede, amerikanske CSI-serie Columbo, og hvad der eller huserer på de kanter. Når det handler om kriminalthrillere, historier om seriemordere, perverterede, ødelagte sind og skræmmende sandheder, så skal du en tur til det engelske. Kriminalserien Waking the Dead (herhjemme Sagen genåbnet) har holdt mig fast foran skærmen hver torsdag, siden DR2 startede med at sende den. Det er en fremragende, nutidig og velspillet serie, der er så langt fra den bunke af klicheer, som vælter ud af Amerika i øjeblikket.
Nu kommer så Wire in the Blood med den engelske darling Robson Green, og så er jeg pludselig på herrens mark, for denne serie er om end bedre end Waking the Dead. Her er en serie med mere afrundede karakterer, mere skræmmende historier og en fremragende dialog. Serien er skabt over den engelske kriminalforfatter Val McDermids bøger, og hvis man skal tro forfatteren selv, så er resultatet som tv-serie mere, end hun nogensinde havde kunnet håbe på, hvilket siger en del om kvaliteten.
Første sæson af Wire in the Blood indeholder tre episoder (delt op i seks afsnit pr. episode), og her introduceres vi for den kiksede, halvdistræte, men også ekstremt dygtige kriminalpsykolog Tony Hill (Robson Green), der, når han ikke giver forelæsninger ved universitet og spiller Tomb Raider på sin PlayStation, bruger det meste af sin tid på at besøge sindslidende mordere, der har fået en forvaringsdom. Tony er nemlig dybt fascineret af deres ødelagte sind og prøver at gøre alt for at forstå dem. En dag opsøges han af Carol Jordan (Hermione Norris), en kriminalinspektør med et bizart mord på hænderne, og så skydes seriens første afsnit The Mermaids Singing i gang.
Ingen af de tre afsnit, der også indeholder Shadows Rising og Justice Painted Blind, er dårlige. Manuskriptet er solidt, tempoet er jævnt, og de nye spor dukker op præcis på de rigtige tidspunkter. Robson Green gør det i øvrigt fabelagtigt som den kejtede enspænder, der bruger det meste af sit liv på at forstå skyggesiderne i mennesket. Jeg har tidligere set ham i komedier og havde egentlig ikke regnet med, at han kunne tage Tony Hill sådan rigtig til sig, men det gør han allerede fra første afsnit. Hermione Norris, der også tidligere har gjort sig i komedier, heriblandt Kolde fødder, som DR2 har vist, er også fremragende. Hun lever alene med sin kat og spenderer mere tid foran skrivebordet end hjemme i sin lejlighed, og mens det er en kliche i den slags serier, så får hun alligevel Carol Jordan til at fremstå mere troværdig og interessant end nogen anden kriminalinspektør.
Hvis Wire in the Blood fortsætter på denne elegante facon i de næste sæsoner, kan jeg ligeså godt med det samme indrømme, at Waking the Dead er forskubbet til en andenplads. Dette er kiminalthrilleren, når den er bedst.