Wolfs

Wolfs er en af de "mindste" film jeg har set i år. Det skal så sandelig ikke misforstås som en kritik, men i en verden hvor alt fra thrillere til actionfilm så absolut må og skal ekspandere til at hovedpersonerne skal optrevle en national sammensværgelse eller sågar redde planeten fra en eller anden eksistentiel trussel, så er dette en uhyre intim historie om et par fixere over en enkelt aften med meget små konsekvenser for det bredere samfund. Og det gør den også til et decideret frisk pust.

Wolfs kommer fra Spider-Man instruktør Jon Watts, der har haft held med at ægte håndgribelige dramaturgiske værktøjer med quippy komik og solide action-sekvenser, og selvom at dette er lidt af et genrehop, så benytter han den samme centrale værktøjskasse her i Wolfs, men igen med en langt mere moderat rækkevidde.

George Clooney og Brad Pitt spiller to "fixers", anonyme altmuligmænd der har bygget en prekært afbalanceret karriere på at tage sig af skrøbelige situationer. De rydder op, skaffer beviser af vejen, flytter kontrabande, you name it, og i denne situation er det et lig på et hotelværelse sammen med statsadvokaten, der ringer efter Clooneys karakter for at få ryddet det af vejen. Men Pitt dukker også op, men selvom disse fixers som regel arbejder mutters alene, så er de nu nødsaget til at arbejde sammen. Det bliver en lang nat.

Og hele handlingen udspiller sig over et par timer, fra sent om aftenen til tidlig morgengry, og selvom at der er meget på spil for Clooney og Pitt (der ikke udveksler navne overhovedet), så er det en uhyre lille historie om et lille opgør og med overraskende lidt på spil. Det er overraskende let fordøjeligt det hele, og selvom at betyder at du ikke som sådan for et stort dramaturgisk payoff, så er det hele velkonstrueret og essensen at bide lige præcis over nok til at du let og gnidningsfrit kan tygge det.

Clooney og Pitt har spillet sammen flere gange før, blandt andet i Ocean's-serien, og er tydeligvis komfortable i hinandens selskab. Selv når manuskriptet kikser en levering her og der, som forekommer oftere end man skulle tro, så plastrer de to over det med ren og skær erfaring, med bravado, med evne, og kombineret med en overraskende fantastisk præstation fra den unge Austrin Abrams og vores egen Zlatko Burić, så er det her en velspillet film, der er ingen vej uden om.

Der er småting der kunne være blevet strammet op, ingen tvivl om det. Filmen klarer sig generelt bedst når Clooney og Pitt får lov til at give hver scene lidt komisk præg, og ligesom Ocean's er action-sekvenserne ikke rigtig noget at skrive hjem om. Der er heldigvis få, men en biljagt i anden akt trækker ud til den helt store guldmedalje, og skududvekslinger mangler lidt opfindsom klipning og framing. Nej, det er bedre når denne talefilm slår sig til tåls med bare at lade karaktererne tale sammen, for det er dem der præsenterer hele underholdningsværdien, ja nærmest eksistensberettigelsen.

Desuden er det værd at nævne, at filmens musikalske score virkelig, virkelig skuffer. Det er som taget ud af en B-thrillerserie på en andenrangsstreamingtjeneste, og passer muligheden for at give filmen nogen som helst form for distinkt lydmæssig karakter.

Men tekniske ankepunkter til trods, så er det svært ikke at trække på smilebåndet når Clooney og Pitt gør det de gør til perfektion, og et eller sted er det betryggende at godt skuespil og karismatiske hovedroller virkelig er nok til at redde en film der virkelig ville stinke uden netop det. Det er en ode til starpower når det er bedst.