Wonka

Det er en død hest, som jeg ikke har noget at gøre med på nuværende tidspunkt, men kan Hollywood ikke finde på noget nyt? Selv med alle de IP'er derude, alle de berømte figurer, der kunne få en film lavet om dem, hvorfor besluttede vi os så for Wonka? "See how Willy became Wonka" må være den mest latterlige tagline for en film i de senere år, og jeg har stadig ingen idé om, hvad den betyder. Willy Wonka er hans navn, lige fra begyndelsen af filmen.

Selv om konceptet forvirrede mig, kunne jeg ikke lade være med at se, hvad Paul King havde fundet på her. Han skabte Paddington og dens mesterværk af en efterfølger, så jeg havde en vis tiltro, da jeg gik ind i filmen. Det er tydeligt at se lighederne med Kings sidste film lige fra starten. Vi starter med, at Willy lander i en by, der ikke er London, men som også er det, da han kommer for at tjene sin formue som chocolatier. På trods af at dette er en oprindelseshistorie, virker det underligt nok, som om Wonkas oprindelse, altså hvordan han blev chocolatier, alle de prøvelser, han har været igennem for at lave sine skøre godbidder, allerede er sket, hvilket betyder, at dette er historien om, hvordan han får sin butik og begynder et chokolademonopol. Ikke helt så sundt som Paddingtons mål om bare at være den sødeste bjørn i byen, men hey ho, here we go.

Timothee Chalamet som Willy Wonka er overraskende god casting. Han er skør og mærkelig, og det kan godt være, at du synes, at det er lidt pinligt, men hvis du kaster dig ud i filmen, vil du have det sjovt med den. Han formår at være konsekvent engagerende, selv når historien har sine kedeligere øjeblikke. Der er masser af talent på rollelisten som helhed, og de fleste af dem er britiske bortset fra Chalamet. Olivia Colman, Sally Hawkins, Rowan Atkinson og selvfølgelig Hugh Grant som vores eneste Oompa Loompa. Skuespillerne er fulde af talent, men ikke alle får tid nok til virkelig at skinne. Ud over Chalamet var den eneste anden karakter, jeg nød, hver gang de var på skærmen, Mr. Slugworth, spillet af Paterson Joseph, som formåede at bringe al sin besynderlige forretningsmandshumor fra Peep Show til denne rolle og gjorde sig selv til den perfekte, tegneserieagtige skurk for denne historie.

Noget, jeg savnede, var det mørke, der hersker over begge Charlie og Chokoladefabrikken-filmene. Willy Wonka er en særling. Han er eneboer, da vi møder ham i Roald Dahls historie, og der er mørkere undertoner i hans karakter, som ikke bliver udforsket i Wonka. Chalamets Wonka er en renhjertet helt. På en måde kan man argumentere for, at det gør hans forvandling til den karakter, vi ser i Charlie og Chokoladefabrikken, til lidt af et tragisk fald, men jeg er ikke overbevist. Det føles bare, som om den ignorerer et aspekt af den oprindelige fortælling.

Men igen, dette er en musical, og vi kan ikke forvente for meget mørke fra en musical. Det er en skam, at på trods af, at der er så mange sange i denne film, kan de alle blot beskrives som gennemsnitlige. Jeg kan allerede ikke huske en eneste melodi, og sammenlignet med nyere musicals er det ret ringe, at ikke en eneste sang sidder fast i mit hoved. Det får en næsten til at stille spørgsmålstegn ved, om denne film overhovedet skulle have været en musical. I stedet for at skabe forglemmelige sange kunne man have brugt mere tid på at skrue en bedre historie sammen. Wonka er lidt af et rod, når det gælder plot og tempo. Vi bliver drillet med et potentielt kup i løbet af de første 30 minutter, og så skal vi vente i over en time, før der sker noget. Der er et underligt subplot med Wonka, der står i gæld til nogle hotelejere, som bare føles som fyld, og der er næsten ingen tid til at få Hugh Grants karakter til at føle, at det var værd for den stakkels mand at komme i den mocap-dragt i timevis.

Men Wonka forbliver alligevel ret charmerende hele vejen igennem. Ikke i nærheden af Paddingtons niveau, men der var aldrig rigtig nogen chance for, at det ville ske. Jeg tror ikke jeg synes at der blev redegjort godt nok for, hvorfor vi havde brug for at se Willy Wonkas baggrundshistorie, men det er mest af alt en harmløs tidsrøver, hvis du vil tage familien med i biografen denne jul. Børnene vil nyde den.