Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Zodiac

Zodiac

David Fincher leverer endnu et mørkt mesterværk. Denne gang med morderen The Zodiac som omdrejningspunkt. Martin er yderst tilfreds med filmen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

1960'ernes Amerika danner rammen for den særdeles mørke historie om seriemorderen The Zodiac. Efter at have myrdet et ungt par, sender han en kode til en af San Franciscos aviser, og snart er den komplette menneskejagt gået ind. Zodiac er på alles læber og mange uskyldige sjæle fanges i slipstrømmen på hans brutale gerninger, alle fra de politimænd der er sat på sagen, til journalisterne på redaktionen, der bringer hans koder på avisens forside.

HQ

Det der gør Zodiac til en ganske unik oplevelse og som separerer den fra alle tidligere kriminalfilm, er at den ikke føles stiliseret eller fortolket, som Hollywood ofte har det med at gøre. Sagen om The Zodiac er blevet genåbnet og lukket igen flere gange gennem årene, uden at der er kommet endelige, fældende beviser i sagen. Faktisk blev sagen genåbnet bare måneder inden Finchers film ramte biograferne, og at vælge netop disse hændelser til at bygge sin film over, er ikke mindre end en genistreg. Som i rigtige kriminalsager er det ikke alle spor, der fører tættere på opklaring og ofte står undersøgelserne fuldstændigt stille. Filmen følger sagen gennem et helt årti, hvor vi ser, hvordan sagen hopper frem og tilbage mellem de forskellige politifolk og journalister, efterhånden som den udbrænder dem og deres familier på skift.

Skærmen prydes af en perlerække af skuespillere, og de alene er næsten værd at se den for. Naturtalentet Jake Gyllenhaal er en af de få, unge skuespillere, der formår at bruge sit udseende til at uddybe og forklare sine roller, og Robert Downey Jr. er ikke mindre end knivskarp, vittig og uforglemmelig - præcis som vi kender ham. Dog med alt det sagt, skal det nævnes, at det bestemt ikke er alle, der vil få noget ud af den her film. Det er en lang og forskruet fortælling, der strækker sig næsten tre timer, og med mindre du er typen, der kan holde til at se en kriminalfilm, hvor opklaringen af sagen står stille eller går tilbage i store dele af filmen, er det her ikke noget for dig.

Med Zodiac viser David Fincher, at han stort set har perfektioneret sine fortælleregenskaber inden for film. At kaste sig over et stadig uopklaret projekt som Zodiac-mordene og stadig have modet til at tage den tid, der kræves for at portrættere sagen i sit fulde omfang, er en sjældenhed, der kun fødes ud af mange års erfaring og stor selvtillid. Zodiac er hele vejen igennem troværdig, og selvom den overdrevne natur af mordene, som vi tidligere så i Seven, er væk, er den knugende uhygge og modløshed stadig bevaret, og det resulterer i den bedste kriminalfilm siden L.A. Confidential. Zodiac er ikke Finchers bedste film, men til gengæld er det hans mest imponerende.

Zodiac
Dette er en annonce:
Zodiac
Zodiac
Zodiac
Zodiac
Dette er en annonce:
Zodiac
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Zodiac

Zodiac

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

David Fincher leverer endnu et mørkt mesterværk. Denne gang med morderen The Zodiac som omdrejningspunkt. Martin er yderst tilfreds med filmen.



Indlæser mere indhold