Dansk
Gamereactor
artikler
From Dust

13 fede digitale titler i 2011

Tretten gode grunde til at 2011 bliver endnu et stort år på den digitale download-scene. Velkommen til de Lucky 13.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Ja, vi ved godt at der er mere end 10 spil på denne liste - men Lucky 10 lyder bare ikke helt så sejt som Lucky 13, så vi tog lidt ekstra med.

At Just Cause-udviklerne Avalanche Studios nu udvider til det digitale marked, beviser bare hvor langt download-titlerne er kommet inden for konsolverdenen. Mens ideen langsomt er blevet mast ind i PC-brugernes hjerner over lang, lang tid, er det sjovt at tænke på at konsollerne kun har været med på vognen i fem år, siden dengang Xbox Live Arcade var et nuttet men retningsløst sidespor til Xbox 360'erens online-evner.

I dag er det ikke længere nogen vittighed, og vi ser spil både på XBLA og PSN der vækker større forventninger end mange retail-udgivelser, og helt sikkert er sjovere at spille.

2011 er ingen undtagelse, med digitale udvidelser på vej for fuld udblæsning - og der er noget for en hver smag i vente. Vi tager et kig på nogle af de bedste kommende titler.

Dette er en annonce:

Fez HD

From Dust

Se spillets åbningsekvens, og mærk dine fødder vippe med til musikken)

En indie-klassiker tager springet til HD-verdenen. Fez er Super Meat Boy med mindre mishandling og med flere af den slags puzzle-elementer, der gjorde Paper Mario så interessant, med skift mellem 2D- og 3D-perspektiver som en vigtig mekanik.

Dette er en annonce:

Det er et spil vi har holdt øje med siden annonceringen af skiftet til XBLA sidste år, og vi har set til med voksende irritation mens det gradvist er blevet udskudt til et tidspunkt i de kommende par måneder. Bliv ikke overrasket hvis det bliver et af højdepunkterne i årets Summer of Arcade-samling.

Insanely Twisted Shadow Planet

From Dust

Se spillets første ti minutter fra PAX East

Fantastisk navn og et fantastisk koncept til et puzzle/udforskningsspil. Du styrer en UFO, der begiver sig ind i grotter og åbne områder på en endnu mere fremmed planet fyldt med farer og fælder.

Ordet "shadow" i titlen er en henvisning til spillets art design, hvor grafikerne har lagt stor vægt på sorte silhouetter. Efterhånden som du udforsker områderne kan du samle opgraderinger såsom blastere til at beskytte dig selv og kroge til at flytte klipper fra din vej, og i sidste ende bruge omgivelserne til at løse puzzles. Det minder lidt om Limbo på det område - men trods de dystre takter lader det til at være en del mere farverrigt i sin tone.

From Dust

From Dust

Leg gud med denne gameplay-video

Det er et stykke tid siden vi første gang previewede dette spil, hvor du skal omforme land og vand for at beskytte en primitiv stamme og redde dem fra naturkatastrofer. From Dust har en legende simplicitet i måden, du omdanner terrænet på, men er samtidigt tankevækkende og afslappende oveni.

Resident Evil: Revival Selection

From Dust

Okay, det er en genudgivelse af et spil, der ikke virker gammelt, men det er en velkommen anerkendelse af hvor langt digital distribution er kommet. For en generation siden havde det været utænkeligt at downloade en spil af denne størrelse og kvalitet til din konsol, til kun en brøkdel af den oprindelige pris.

Men nu kan vi altså snart downloade en af de bedste Resident Evil-titler og Code Veronica X til vore harddiske - lige som Beyond Good & Evil HD er dette et af de få HD-remakes som vi glædeligt byder velkommen tilbage.

Radiant Silvergun HD

From Dust

Det er den spirituelle forgænger til Ikaruga. Det er også udvikleren Treasures fineste øjeblik (og de har haft en del, tro os). Det er en Sega Saturn-eksklusiv import-titel som nogle har brugt enorme summer på at eje et eksemplar af.

I år vil du se disse folk kæmpe en intern kamp på viljestyrke, mens to stærke følelser slås om dominans: glæde over at andre spillere endelig kan få lov at prøve et af de bedste shoot'em ups, der nogensinde er lavet. Og vrede og jalousi over at andre spillere endelig kan få lov at prøve et af de bedste shoot'em ups, der nogensinde er lavet, til kun en brøkdel af den pris de selv betalte for mange år siden.

Vi tror tårene vinder.

Bangai-O HD Missile Fury

From Dust

Et andet skud fra Treasures kærlighedspistol. Bangai-O-serien byder på samme niveau af taktisk kugleundvigende præcision men kombinerer det med dårligt oversat dialog der er en elendigt tekstet kung-fu-film fra 70'erne værdigt.

Serien har hidtil ramt guld to gange, først med originalen på Dreamcast og dernæst Nintendo DS-udgaven, og XBLA virker som det perfekte hjem for små sprites og missil-mængder, der kan bøje tid og rum med deres antal og hastighed. Dette er ikke spillet du købte din fladskærm for. Men for alle sprite-elskere vil det helt klart være pengene værd.

Spelunky

From Dust

Det lyder som et beskidt udtryk, men er nærmere et Indiana Jones-møder-Mr. Driller-platformsspil. Du graver dig gennem en række miner, mens du finder skjulte skatte og kæmper mod snakker og andre bæster. Og når vi siger "en række" mener vi "uendeligt mange", da skaberen Derek Yu designede den oprindelige PC-version til tilfældigt at generere sine baner. Der kan man snakke om værdi for pengene. Læs mere om spillet i vores interview med manden.

Ms. Splosion Man

From Dust

Den fede debut-trailer - ikke så meget gameplay, men stadig fræk

Nogle vil nok sige at Twisted Pixel er løbet tør for ideer og derfor går tilbage til en af deres tidligere titler for at få inspiration. Disse folk tager fejl. Gi' dem en lammer. En hård en.

For så vil de gå glip af kvasi-80'er-kommentaren på en spil-legende, hvor en anden gultonet helt blev lidt lyserød og tog sløjfe på. I fortidens arkader iførte Pac-Man sig pludselig drag og overbeviste alle om at han nu var Ms. Pac-Man. Folk forsøgte at overbevise os om at det var to forskellige figurer - men man så dem aldrig optræde sammen, vel?

Anyway, vi kan forvente at den lyserøde eksploderende tornado giver et endnu sværere twist på hvad der i forvejen var en hård men fremragende original.

The Gunstringer

From Dust

Se annonceringstraileren

Twisted Pixel kan være de første i verden til at udgive en Kinect-baseret XBLA-titel, hvor du styrer en ophængt pistolslynger-marionette med dine fingre, ved hjælp af Xbox 360'erens overraskende-gode-men-har-brug-for-flere-spil-bevægelsescontroller.

Med sin genskabelse af dukketeater er det lige så charmerende som Stacked, og vi forventer solidt gameplay blandet med udviklerens sædvanlige sans for forskruet humor, når vi leger fingerdukker med en udød cowboy.

Battleblock Theater

From Dust

Castle Crashers-udvikleren Behemoth slår til igen. Okay, multiplayer-arenakampene minder måske lidt for meget om Smash Bros til vores smag. Men kampagnen byder på platformsbaseret puzzle-action med co-op, og der er ikke et eneste ord i den sætning vi ikke kan lide.

Rayman Origins

From Dust

Debut-traileren fra sidste års E3

Ubisoft missede en oplagt mulighed ved ikke at have dette spil ude på 3DS til lanceringen (men man ved aldrig, det kan stadig ske), i stedet for bare at ombygge Rayman 2... Men den diskussion kan vi tage på et andet tidspunkt. Eller i en anden artikel.

Rayman Origins tager den lemmeløse, stornæsede helt og kaster ham tilbage til 2D-platformernes verden. Forskellen er denne gang, at spillet bruger moderne teknikker for at lave kunstnerisk smuk animation og banedesign, og smider en co-op-del for to spillere oven i hatten. Tænk humor som i Castle Crashers (men med lidt fransk kant) og gameplay som i Donkey Kong Country Returns.

Journey.

From Dust

FlOw. Flower. Og nu dette. Gutterne hos ThatGameCompany bliver bedre og bedre for hvert spil de laver.

Street Fighter III: 3rd Strike Online Edition

From Dust

De tekniske finesser i Street Fighter III, eksemplificeret i et øjeblik, der gik over i spilhistorien

Okay, det er endnu et remake/remaster/konvertering (eller hvad du nu foretrækker at kalde det). Men lytter man til fighting-fanatikerne snakke, er Street Fighter III et af de bedste spil i genren - nogensinde.

Man kan argumentere for at de medvirkende (der udover Ken, Ryu, Chun-Li og Akuma alle er helt nye) ikke matcher klassikerne, men kampsystemet er perfekt balanceret, og derfor tidsløst. Og ethvert spil, der kan fremprovokere en reaktion som den i ovenstående video, er værd at genoplive. Vi krydser fingre for at 1) Capcom får online-delen på plads, og 2) at de ikke piller ved grafikken, da det førte til alle mulige problemer med Super Street Fighter II Turbo HD Remix på XBLA.

Relaterede tekster

From DustScore

From Dust

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Lund-Hansen

Bjerge skal bygges, floder skal graves og tsunamier skal standes, når du skal redde en flok forvirrede stammefolk fra naturens kræfter. Vi anmelder From Dust.

Livestream Replay - From Dust

Livestream Replay - From Dust

NYHED. Skrevet af Philip Lauritz Poulsen

I gårsdagens Gamereactor Live fik Sophia et gensyn med Ubisofts From Dust fra 2011. Spillet er stærkt inspireret af klassiske spil som Populous, hvor man hjælper en...



Indlæser mere indhold