Den hurtige historie om International Karate - og om stjerneprogrammøren bag det hele

Hvis man er så heldig, at have haft en Commodore 64 i ens barndom, så er man med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt rendt ind i karate-spillet International Karate. Spillet var med til at definere kampspilsgenren på hjemmecomputere og blev især legendarisk på netop Commodore 64, fordi spillet pressede maskinen til sit yderste.

International Karate udkom på en lang række platforme tilbage i midten af 1980'erne og det kom blandt andet til Atari 8-bit hjemmecomputeren, Amstrad CPC, Commodore 16, ZX Spectrum, Apple II og altså til Commodore 64, hvor det blev en massiv succes. Af lidt uforklarlige årsager, nåede det aldrig at komme til den ellers ganske populære Commodore Amiga.

I International Karate skal to karateudøvere kæmpe mod hinanden i smukke arenaer placeret forskellige steder i verden, blandt andet på havnen i Sydney, foran Mount Fuji i Japan og foran Frihedsgudinden i New York. Spillet blev især kendt for den smukke grafik, de flydende animationer og de ret store karakterer, som ikke var normalt i spil tilbage i midten af 1980'erne, som typisk bestod af mindre pixelbaseret karakterer.

Derudover havde spillet også en god og velplaceret humor og et soundtrack leveret af en legendarisk komponist - begge dele vender vi tilbage til senere. Alt dette, var med til at gøre spillet til noget ganske specielt - og til et spil som vi tydeligt husker den dag i dag, 40 år efter udgivelsen.

For at få hele historien om International Karate med, bliver vi nødt til at træde et par skridt tilbage, da der skete en masse ting omkring spillet, som ikke direkte havde noget med spillet at gøre. Det hele startede i arkadehallerne i begyndelsen af 1980'erne, hvor den japanske spiludvikler, Technos Japan, lavede spillet Karate Champ, som blev udgivet af arkademaskine-producenten Data East.

Karate Champ dominerede spillehallerne i midten af 1980'erne og det faldt godt sammen med filmen Karate Kid, da den asiatiske kampsport var meget populær på det tidspunkt. Både filmens- og Karate Champs succes i spillehallerne, smittede af på andre spiludviklere, som ønskede at lave noget lignende, hvilket der jo ikke er noget usædvanligt i. Engelske System 3 ønskede at lave deres eget bud på Karate Champ og de gik i gang med udviklingen af deres eget karatespil på ZX Spectrum. System 3 var en lille virksomhed og de havde ikke selv noget stort internt udviklingsteam, så opgaven blev givet til LT Software, som skulle bygge ZX Spectrum versionen, som skulle danne grundlag for spillet til alle andre platforme.

Udviklingen LT Software gik dog ikke som planlagt. På et tidspunkt forlod programmøren og grafikeren virksomheden, formentlig på grund af uenigheder omkring betalingen for deres arbejde, men det er ubekræftet. Under alle omstændigheder, så stod System 3 nu med et problem, men de var opsatte på, at det her skulle lykkedes, så de opgav ikke. De tog så en ganske modig beslutning, som skulle vise sig at være den helt rigtige; de hentede den 23 årige programmør og spildesigner Archer Maclean ind og bad ham om at fortsætte arbejdet på deres karatespil. Maclean havde på det tidspunkt blot et enkelt spil på sit CV, nemlig Dropzone, som mange nok også kender den dag i dag.

Archer Maclean var dog ikke klassisk uddannet programmør, da han i høj grad var selvlært, men alligevel endte han med at blive en af de mest respekterede spiludviklere på Commodore 64 - især takket være hans arbejde på både International Karate og efterfølgeren International Karate+. Archer Macleans vej ind i spiludvikling kom gennem hans fascination af hardware og elektronik og allerede som barn, skilte han forskellige elektroniske apparater som fjernsyn og walkie talkies ad, for at forstå hvordan de virkede.

Archer Maclean voksede op i Essex, som ligger tæt på London, hvor der i begyndelsen af 1980'erne var fuld gang i udbredelsen af computere og hvor maskiner som ZX Spectrum og Commodore 64 spredte sig. Han fik hurtigt fat i en computer og lærte sig selv at programmere, og han fik sig hurtigt et navn i programmør-kredse i det meste af Europa. Han blev kendt for, at presse datidens hardware langt ud over hvad man forventede og det var med til at give ham denne stjernestatus - også i Commodore 64 demo-scenen, hvor mange programmører studerede hans super-optimerede kode og mange så op til hans måde at programmere på.

Den unge Archer Maclean takkede altså ja til opgaven hos System 3, men da han så ZX Spectrum versionen fra LT Software, valgte han at starte helt forfra og i stedet udvikle spillet til Commodore 64, som var en bedre computer når det kom til afvikling af spil, med blandt andet dedikerede chips til både grafik og lyd.

Det skulle vise sig, at være den helt rigtige beslutning at flytte projektet over på den platform og C64 version endte nu med at danne grundlag for de mange konverteringer af spillet, der efterfølgende kom. Denne udgave var nemlig den klart mest gennemførte og den teknisk mest imponerende udgave.

Archer Maclean virkede som en fisk i vandet på projektet, og han har i et interview tidligere udtalt, at han trivedes med stort set nærmest at være ene mand på projektet. Han stod nemlig både for programmeringen, designet af spillet, for den grafiske side og også for en stor del af lydeffekterne.

Man skulle tro, at han var pænt presset, men det virker som om, at den unge Maclean havde godt med overskud, og det kommer blandt andet til udtryk i nogle af de mange easter eggs, som spillet havde indbygget. Mange husker nok de forskellige "idle-animationer" som han gav karate-udøverne, hvis spillerne ikke rørte deres joystick i en kort periode. Maclean synes nemlig, at de virkede for statiske, når de ikke kæmpede, så han lavede derfor en række animationer, hvor kæmperne blandt andet kiggede ud mod spilleren og vinkede - eller at de tabte deres bukser, som nok var den mest populære af dem alle.

Ideen til, at kæmperne skulle kunne tabe deres bukser, kommer faktisk fra en virkelig hændelse, hvor en af hans venner til en karate-turnering midt under en kamp, pludselig tabte bukserne så de gled ned om anklerne på ham. Archer Maclean synes det var så komisk, at han byggede det ind i International Karate. Der var en lang række andre easter eggs, hvor spilleren, ved at lave forskellige tastekombinationer, blandt andet kan skifte grafikken i baggrunden til en alternativ version eller ændre farven på himlen og vandet og ændre solens refleksion i vandet.

System 3 gik altså all in på International Karate. Ikke nok med, at man havde hentet en af de hotteste up-and-coming programmører og spildesignere ind til projektet, så fik man også fat i den legendariske komponist Rob Hubbard til at lave musikken til spillet - og det var endnu en genistreg. Hans musik til International Karate regnes blandt hans mest ikoniske værker og er endnu en grundene til, at spillet stadig huskes i dag. Du kan lytte til den nedenfor, mens du læser resten af artiklen færdig.

International Karate blev udviklet færdigt og udkom for første gang i 1985 til ZX Spectrum, altså udgaven som LT Software fik over målstregen. Året efter kom versionen som Archer Maclean stod bag til blandt andet Commodore 64, Atari 8-bit, Amstrad CPC, Commodore 16 og Apple II. Senere blev spillet udgivet i USA under navnet World Karate Championship af Epyx, Inc. - og her rendte spillet ind i nye problemer.

Da Data East ser International Karate lægger de omgående sag an mod Epyx, Inc., da de mener, at spillet kopierer deres populære Karate Champ og retssagen er en af de første store af sin slags i spilindustrien. Data East mente, at spillet kopierede en lang række ting fra Karate Champ, blandt andet mener de, at mange af animationerne er ens, at kameravinklen var identisk, at points blev tildelt på samme måde, at kamp-reglerne var identiske og at der var to identiske karateudøvere i røde og hvide kampdragter. Ifølge Data East var der tale om langt mere end blot inspiration.

Selv om det ikke var Epyx, Inc. der havde udviklet spillet, var det dem som blev trukket i retten af Data East, da de stod for udgivelsen i USA. Epyx forsvarede sig med, at begge spil forsøgte at simulere sportsgrenen karate, hvor der er to kæmpere, hvor der gives points - og hvor der udføres karate-bevægelser og at disse dele er en naturlig del af sporten og derfor ikke kan ejes af én virksomhed.

Dommen faldt i 1987 - og Data East fik medhold. Retten mente, at spillene var så ens, at Epyx krænkede Data Easts ophavsret og det betød, at Epyx skulle stoppe salget omgående og spillet skulle trækkes tilbage fra butikkerne - og at eksisterende kopier kunne beslaglægges. Epyx ankede sagen, og her vendte sagen pludselig helt på hovedet. Appelretten pegede blandt andet på, at Data East ikke kunne eje karate-teknikker, at pointgivningen er en del af sporten og at to kæmpere er uundgåeligt i et karatespil. Kun konkrete kreative udtryk kunne være beskyttet, og her fandt retten ikke tilstrækkelig lighed mellem Karate Champ og International Karate.

Retssagen endte med at blive en af de mest betydningsfulde, da den var med til at fastlægge grænserne for, hvad ophavsret er i computer- og konsolspil, og dommen citeres stadig den dag i dag i juridiske sammenhænge.

International Karate blev en stor succes for System 3 - alene i USA solgte spillet mere end 1,5 millioner eksemplarer og spillet var dermed et af de første europæisk-udviklede computerspil, der blev en stor succes på det amerikanske marked.

International Karate er et af de vigtigste spil i kampspilsgenren på computere og konsoller. Senere kom serier som Mortal Kombat, Soul Calibur, Tekken og Street Fighter til at dominere genren, men International Karate huskes stadig som et af de første rigtigt store spil i genren.

I 1987, midt under retssagen mellem Epyx og Data East, færdiggjorde Archer Maclean efterfølgeren International Karate+ til Commodore 64, som af mange regnes som Archer Macleans mesterstykke og som virkelig slog hans navn fast, som en af de absolut bedste programmører i 1980'erne.

Archer Maclean er desværre ikke iblandt os længere, da han døde i december 2022 i en alder af 60 år. Men hans mesterstykker, International Karate og International Karate+ er her stadig og vil altid blive husket.