Jeg tror aldrig, verdens befolkning har gamet så meget, som vi gør i øjeblikket. Og det er da også fornuftigt nok. Selv Verdenssundhedsorganisationen har opfordret os til at blive hjemme og spille. Så det gør vi da glædeligt. Ovenpå den stigende spilaktivitet har det derfor været ret så trendy at lave lister over alle de fantastiske spil, vi kan fordrive tiden med, mens vi venter på, vi må komme udenfor igen. Og vi har selvfølgelig også tænkt på at lave en lignende liste. Men helt ærligt, I ved jo allerede godt, hvor mange fantastiske spil, der er derude, og hvilke spil I netop foretrækker. Så hvad er egentlig pointen med sådan en liste? Vi kan i hvert fald ikke helt se den. Så vi tænkte: Skal vi ikke gå i en helt anden retning? Skal vi ikke lave en liste over nogle af de dårligste spil, der overhovedet findes? Og svaret på vores eget retoriske spørgsmål var: Selvfølgelig skal vi det! Så det har vi gjort.
Dette er en liste over fem spil, som er så absurd ringe, at man alvorligt talt skulle tro, det var en aprilsnar. Spil, der er så elendige, at man simpelthen ikke kan gøre andet end bare at grine af dem. Og vi trænger vist alle til et godt grin i denne tid. Jeg håber, disse spil giver jer netop dét. De gjorde i hvert fald mig i godt humør.
Big Rigs: Over the Road Racing
Måske kender nogle af jer det allerede. Big Rigs: Over the Road Racing. Et spil, der i manges øjne har fået status som det værste spil, der nogensinde er lavet. Spillet blev udgivet i 2003, og som titlen indikerer, er det et bilspil. Eller det er i hvert fald tanken med det. Men der er ikke meget fart over Big Rigs: Over the Road Racing. I spillet kan du vælge mellem en håndfuld lastbiler, hvor du så skal køre om kap mod en anden lastbil. Men du har dog den lille fordel, at computerlastbilen faktisk slet ikke kører. Den står bumstille ved startlinjen og rører sig aldrig en meter igennem hele ræset. Er det en form for easy-mode? Nej, det er bare spillet, der er lavet sådan. Det er sgu da meget sødt, at udviklerne har givet dig sejren på forhånd. Hvor dejligt!
Hvad er der ellers at sige om dette spil? Nå ja, fysikmotoren i spillet er ikkeeksisterende. Med andre ord: Du kan køre lige igennem alt i banen. Huse, træer, broer, lygter, modstanderen ved startlinjen. Det er lige meget, hvad det er. Din lastbil mejer lige igennem det hele. Imponerende hestekræfter den lastbil har. Men det bliver bedre. For din vildt seje truck gemmer på en ufattelig styrke, som kun viser sig, hvis du kører baglæns. Ja, baglæns. Slå lastbilen i bakgear og begynd at bakke. Da vil du opdage, at din lastbil accelererer med hidtil uset fart. Faktisk kan du bakke så hurtigt, at du overstiger speedometret i hjørnet, så det begynder at køre i cirkler. Altså hvad fanden?
Big Rigs: Over the Road Racing - muligvis verdens dårligste spil. Men hey, i det mindste kan du tanke selvtillid og vinde hvert eneste "ræs", du kaster dig ud i. Jeg kunne fortælle så meget mere om dette horrible spil, men pladsen er ikke til det. Så jeg synes, I skal tjekke en video ud fra YouTuberen The Angry Video Game Nerd, som går i dybden med spillet. Jeg kan afsløre, at han heller ikke er helt tilfreds.


Pokémon Quest
I øjeblikket bruger vi meget af tiden på... ja, tidsfordriv. Og selvom dets fordumstid nok er ved at være over, er der stadig mange, der går rundt og fanger Pokémon i free-to-play-spillet Pokémon Go. Men det er også blevet sværere, nu hvor vi ikke bare sådan kan gå rundt, hvor vi vil. Men hvad så hvis man stadig vil fange og passe Pokémon? Hvor skal man så henvende sig? Ja, så kan man jo spille endnu et af Game Freaks Pokémon-spil: Pokémon Quest! Og det er også gratis. Hvis du da kan abstrahere fra de utallige mikrotransaktioner, som bliver kylet i hovedet på dig med 200 kilometer i timen non-stop, og som praktisk tale er den eneste måde, du kan komme videre i spillet på. Udover det lille minus er Pokémon et fremragende mobilspil, og her på Gamereactor kvitterede vi da også med intet mindre end et fuldt fortjent 1-tal.
Pokémon Quest er et spil med en Minecraft-agtig kubegrafik, som ikke giver nogen mening. Hvorfor dog ødelægge de nuttede Pokémondyr ved at fremstille dem som Tetris-figurer? Nå, det kan man måske leve med. Spillet går som altid ud på at fange Pokémon, men din opgave er også at dekorere den ø, du beboer. Det lyder jo nærmest helt Animal Crossing-agtigt. Det kan da kun være et godt tegn! Men nej, det er det ikke. For du kan reelt set ikke foretage dig noget, med mindre du finder spenderbukserne frem og smutter forbi Nintendos eShop. Progression kræver gysser i Pokémon Quest. Desuden er spillet, rent ud sagt, røvsygt. Overfladisk gameplay, som egentlig næsten ikke kan kaldes "gameplay". En skam, at Pokémon-universet skal besudles af et så skamfuldt spil, som Pokémon Quest er. Det her skulle være en sjov artikel, men jeg kom lidt off-track her. For Pokémon Quest er helt alvorligt et så ringe og pengegrisk spil, at der intet sjov er i det.


Rambo: The Video Game
Hvis der er noget, der altid er en sikker fiasko, så er det spilmatiseringer af film. Eller er det omvendt? Hmm, jeg tror, det går begge veje. Okay, der er undtagelser, naturligvis, men for det meste ender det galt, når man forsøger at skabe et spil ud fra en film. I 2014 prøvede udviklerne fra Teyon dog alligevel at få succes med netop dette. Eller jeg ved egentlig ikke helt, hvor hårdt de faktisk prøvede. Men der kom da i hvert fald en form for spil ud af det, da de udgav det revolutionerende Rambo: The Video Game.
En spilmatisering af vores alle sammens Sylvester "Rambo" Stallone. Og nøj hvor er det dog det mindst seje spil i verden. Det er det spil, der får én til at føle sig så lidt Rambo-agtig som muligt. Et horribelt spil, der udsætter dig for skydesekvenser med den samme kvalitet som de skydespil, du finder på GratisSpil.dk. Stationære scener, hvor du skal skyde fjender, der rammer værre end Stormtroopers. Jeg er rent faktisk i tvivl, om du kan dø i det spil. Men hey, Rambo kan jo heller ikke dø, så det bevarer filmens ånd til fulde. Rambo: The Video Game - det mest useje spil, der findes. Og dermed også et af de mest Rambo-agtige spil, der findes. Ej, det var for sjov. Jeg kunne aldrig finde på at sige noget ondt om Stallone-fyren.


Resident Evil 6
Der bliver talt rigtig meget om Resident Evil for tiden. Resident Evil 3 er lige landet, og samtidig siver rygterne ud om Resident Evil 8, hvilket kun højner forventningerne til spillet. Capcom har vind i sejlene for tiden, og det virker til, at de har fået Resident Evil-serien på rette kurs igen. Men jeg skal da også love for, at den var kørt helt af sporet for nogle år siden. I hvert fald med Resident Evil 6. Hvad tænkte Capcom dog på med det spil? Det var så gennemført elendigt, at jeg havde svært ved at tro på, at det virkelig var Capcom, der selv havde stået bag denne skændsel.
Jeg har gennemført spillet med en ven, og det var så dårligt, at det var faktisk var sjovt. Karaktererne er så ringe udarbejdet og så klichéfyldte at det er sjovt, grafikken er grim, der er en fuldstændig bizar ubalance i sværhedsgraden, og dialogerne og mellemsekvenserne er noget af det mest elendige lort, jeg har overværet. Jeg kan huske, at der var en Quick Time Event, hvor man skulle trykke så hurtigt på kryds-knappen, at det næsten var umuligt. Det var tæt på, at min ven og jeg opgav spillet, fordi vi simpelthen ikke var i stand til at trykke hurtigt nok. Min tommelfinger var fuldstændig revset op, da det endelig lykkedes. Resident Evil 6: Et så dårligt spil, at det er lige før, jeg anbefaler jer at spille det med en ven - men kun lige før!


My Name is Mayo
My Name is Mayo? Er det virkelig et spil? Utroligt nok, ja. Men hvis I ikke har spillet det, kan I umuligt gætte, hvad det handler om. Men okay, det handler egentlig heller ikke om noget som helst. Her er, hvad spillet går ud på: at trykke på et mayonnaiseglas. That's it. Tryk på et mayonnaiseglas. Intet andet. Og dog. Hvis du trykker nok gange på glasset, sker der faktisk en smule i spillet. Efterhånden kan du begynde at klæde dit mayonnaiseglas ud i forskellige kostumer. Er det ikke fedt? Nu kan du pludselig trykke på et mayonnaiseglas i bikini, med moustache, eller endda iført en paryk. Genspilningsværdien er uendelig!
Det er faktisk alt, hvad jeg kan sige om spillet. For der er ikke mere at give sig til i My Name is Mayo. Og ved I hvad? SPILLET ER IKKE EN GANG GRATIS! Det koster 9 kr. på PlayStation Store! Kan man seriøst tage penge for et spil, der giver dig mulighed for at klikke på et glas mayonnaise? Det er sgu utroligt. Og jeg kan kun grine af det. Men til jer Trophy-Hunters derude: Der er utroligt nok et platintrofæ at hente i My Name is Mayo. 10.000 klik på glasset, og platintrofæet er jeres. Det er da alligevel billigt sluppet. Og der er jo tid nok til det, nu hvor påskefrokosten er aflyst.


Sådan ser min liste ud. Fem spil, som er så ringe, at deres talentløshed faktisk gør én i godt humør. Og på den måde er der alligevel lidt værdi at hente i dem. Jeg ved, at der er mange, mange flere spil derude, som er mindst lige så forfærdelige, så jeg glæder mig til at høre, hvilke andre grinagtige rædselsoplevelser, I er stødt på i jeres gaming-karriere. Fyr løs!